Der er åbenbart stor uenighed om, hvad der egentlig foregår på børn- og ungeområdet i den kommunale selvforvaltnings regi. Alle påstår en masse - ingen kan for alvor dokumentere noget.
se evt. dette link: http://jp.dk/indland/aar/article1532717.ece
Hvorfor det er sådan, kan du se et eksempel på her. Et af de helt store problemer er uden tvivl, at man altid fra kommunerne kun rapporterer det "korrekte" opefter og udefter i systemet.
Årsagen til mit korte indlæg her var min store overraskelse, da jeg sammen med det seneste brev fra borgmester Michael Ziegler modtog kopier af kommunens henvendelse til Glostrup Politi pr. 23. december 1998 (kan læses i weblogafsnittet lige efter dette). Angiveligt har disse to ark altså ligget og flagret for sig selv og er så pludseligt dukket op nu - selv om man tilbage i juli havde ledt gentagne gange efter det samlede sagsmateriale uden at finde det.
Hvis du altså læser dette korte udsnit af den aktindsigt, der blev tilsendt min ældste datter i juli 2008 fra Høje Tåstrup Kommune, kan du konkludere, at sagsbehandlingen er foregået helt efter gældende regler:
det komplette dokument kan klikkes via dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/07/og-dukker-kun-op-i-rdhusets-makulator.html
Væk er alle de falske påstande fra Sags- og advisregisteret om, at vi flyttede til kommunen i maj 1998; væk er alle påstande om, at vi kun rejste til Østrig i november 1998 på skrømt. Væk er alle påstande om, at jeg er en voldelig og skizofren børnemishandler.
Hvis du derimod nu læser efterlysningen af os nedenunder, som altså har overlevet i ensom majestæt, kan du se, at sagen ikke blev standset ved vores udrejse. Der var berammet et møde pr. 19. november 1998. Jeg har angiveligt fremsendt "paranoide" faxer til kommunen. Københavns Amts psykologer havde undersøgt sig frem til en bekræftelse af de omfattende skader, børnene havde pådraget sig, fordi - ifølge den forvrængede udgave af de gamle lægeoplysninger fra 1983 - jeg var komplet utilregneligt - og børnenes mor var fløjtende ligeglad. At jeg var blevet gift med en anden, siden "reservelægeerklæringen" fra 1983 blev skrevet, har man fuldstændigt overset.
Og "ønsket om at komme i kontakt med os" er indskrænket til "såfremt familien skulle vise sig at være i eller komme til Danmark".
Tjah - der er altså ikke sket noget forkert i den lokale forvaltningen.Det siger de selv, og hvorfor skulle de dog lyve...
(...)