Endnu et kapitel i sagen om den knivstikker fra Fyn, der går fri for straf på grund af en forkert afgivet "ankeforkyndelse".se evt. dette link: http://ekstrabladet.dk/112/article990630.ece
Nu har han tilmed krævet erstatning for den tid, han sad varetægtsfængslet, og det er selvsagt en strid affære, men det mest mærkelige ved hele denne sag er alligevel, at man rask væk kan fortælle, at den anklagede gik fri i byretten, fordi "vidnerne var truet til tavshed".
Med den forklaring på, at han er sluppet for straf, har man så været hele vejen rundt for at indhente kommentarer.
Såvidt jeg ved, har man ganske betydelige straffe for forbrydere, der truer de mennesker, herunder vidnerne i en sag, der er nødvendige for at gennemføre en normal og retfærdig retshandling.
Hvis det virkelig er så sikkert, at han har truet vidner, undrer det mig, at man ikke i en vældig fart straffer ham for det.
Måske har man fundet på den forklaring for at skjule andre mangler i politiets arbejde, eller - måske - er det sandt og viser på den måde, at mange danskere, med rette, ikke regner med at politiet hjælper dem, hvis de får problemer, fordi de har udtalt sig som vidner i en straffesag.
Begge dele er ret rystende, men har været på vej i lang tid, godt hjulpet af vores forvaltningsmyndigheder.
I 1981 fik jeg tilkendt en erstatning på 1500,- kr fra nogle unge mennesker, der havde overfaldet mig helt umotiveret og uden varsel.
De dømte tilbød at komme op i min lejlighed og smadre mig igen, hvis jeg virkeligt ville forlange, at de skulle betale.
Politiet kunne, "på det foreliggende grundlag" som det altid hedder, ikke foretage sig yderligere.
Og pengene har jeg selvfølgelig aldrig set.
Forud for dette var gået, at jeg var blevet afskediget fra mit arbejde som klubpædagog, fordi jeg havde insisteret på at indgive politianmeldelse på grund af overfaldet - hvilket blev mig forbudt fra kommunens side.
Eftersom overfaldet var sket på min arbejdsplads, og voldsmændene havde opholdt sig ulovligt i klubben, men med ledelsens vidende og stiltiende accept, påhvilede der egentlig også kommunen en erstatningsforpligtelse, som jeg dog ikke havde mulighed for at indkræve, fordi jeg i en årrække efter overfaldet, der havde resulteret i en række, viste det sig senere, alvorlige skader på min hjerne, var helt ude af stand til at foretage mig noget som helst på egen hånd.
To år efter overfaldet stod min exkone og jeg midt i ruinerne af vores tidligere liv - og ingen gjorde noget, overhovedet.
Når såvel borgere som voldsmænd i årtier har kunnet berette om den sære måde, hvorpå vores myndigheder normalt skyder ethvert ansvar fra sig, er det ikke så sært, at de samme borgere ikke uden videre hjælper hverken politi eller domstole.
Og når man nu begynder at hævde, at den pågældende knivstikker opfører sig usandsynligt groft ved først at true vidner til tavshed - uden at hverken politi eller anklagemyndighed griber ind - samt at kræve en objektivt ubegrundet erstatning, får jeg personligt en mistanke om, at de "lokale" - de "provinsielle" kunne man sige - igen er ved at skyde ethvert ansvar fra sig - på bekostning af såvel sagens ofre som sagens anklagede.
I sin tid gjorde Høje Tåstrup Kommune iøvrigt det samme over for mig ved at lade mig førtidspensionere på baggrund af en såkaldt "specialisterklæring", der angiveligt påviste en alvorlig sindssygdom hos mig. "Speciallægen" var en ung reservelæge, der arbejdede med psykiatri på første år. Hun var endvidere ansat på et andet hospital, end det der fremgik af erklæringens indhold. Et hospital, hvor jeg aldrig havde været patient.
"Specialisterklæringen" var, kort sagt, bestilt af Høje Tåstrup Kommune, fordi man en gang for alle ville vide sig sikret imod, at sandheden om de skandaløse forhold i en del af kommunens institutioner nogensinde slap ud til en større kreds.
Iøvrigt den selvsamme erklæring, som man 15 år senere misbrugte i sagen mod mine døtre.
Og så kort tilbage til overskriften: jeg er helt sikker på, at de mange mennesker, der betaler "dummebøder" til diverse kriminelle, gør det ud fra en realistisk betragtning over, hvad man kan risikere ved at skulle basere sig på hjælp fra myndighederne.
Bandeuvæsen er jo et af de karakteristiske træk ved lande, der lader deres borgere i stikken - bare se på U.S.A.
se evt.: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/03/teserne-der-burde-vre-slet-op-p-dybbl.html
(...)
