se evt.: http://politiken.dk/indland/article494556.ece
Af den artikel, linket ovenfor henviser til, fremgår, at man i flere tilfælde, i de lægelige udtalelser Patientforsikringen har rekvireret til brug for sine afgørelser vedrørende kræftsyge ventelistepatienter, har undladt at stille spørgsmål, der var afgørende vigtige for bedømmelsen af Sundhedsvæsenets eventuelle erstatningsansvar.
Man har med andre ord "spurgt sig frem til en frifindelse" af de ansvarlige læger.
Hvis man kaster et blik på, hvordan Patientforsikringens "juridiske tvilling", Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, betjener sig af præcis samme kneb, kan den oplysning vist ikke komme bag på andre end et par overgennemsnitligt naive Christiansborgpolitikere.
I den allerførste klagesag vi førte mod Stenløse Lægehus for at have medvirket til, at børnenes patientjournaler forsvandt sporløst, fastsatte man fra Patientklagenævnets konsulent, Ivan Østergaard, en tidsramme, som fra begyndelsen udelukkede, at der ville kunne påvises noget ansvar for noget som helst ulovligt fra de lokale lægers side.
Patientklagenævnet vidste på forhånd, at man med sindsro ville kunne få Stenløse Lægehus til at bekræfte, "at man ikke har udleveret familiens patientjournaler til udenforstående efter den 16. juni 1998".
Og det gik så nemt for dem, fordi jeg netop havde skrevet i min allerførste henvendelse, at det forelå oplyst fra det indklagede Lægehus, at familiens journaler var blevet videregivet til vores nye læge, Steen Petersen i Høje Tåstrup, pr. ovenstående dato.
Det gav altså ingen juridisk mening at undersøge, om Stenløse Lægehus havde udleveret familiens patientjournaler, eller om Stenløse Rådhus havde modtaget dem i den periode, Patientklagenævnet fastsatte, for man vidste på forhånd, at de lokale læger slet ikke havde været i besiddelse af dem efter den 16. juni 1998.
Men man undersøgte det alligevel over nogle år, på trods af vores protester, fordi man kunne sikre en afvisning af vores ubehagelige og, viste det sig i 2003, berettigede klage.
Dengang kunne vi heller ikke dokumentere, at vi i perioden fra 20. februar til 13. maj 1998 havde været noteret som "uden egen, fast bopæl", og at man derfor i samme periode, under henvisning til at vores "reelle" opholdssted således var ukendt for myndighederne, uden vores tilladelse havde kunnet udlevere familiens patientjournaler til Stenløse Rådhus, hvor efter alt at dømme min hustrus og mine døtres, samt størstedelen af min blev destrueret, fordi alt i dem modsagde de beskyldninger, der senere blev rejst imod os af den gamle skizofrene dame i forbindelse med fupsocialsagen imod mine døtre i Høje Tåstrup Kommune.
I hvert fald dukkede vores patientjournaler, pånær fem linier vedrørende mig og tre linier vedrørende min ældste datter, aldrig op hos den modtagende læge Steen Petersen.
Når jeg siger, at de "efter alt at dømme blev destrueret", skyldes det, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn senere, gentagne gange, har afvist at revurdere klagesagen, fordi det er "endegyldigt afgjort, at man fra Stenløse Lægehus ikke udleverede patientjournalerne efter den 16. juni 1998".
Det ser ud, som om man har videreført de lusede svindelnumre fra Patientklagenævnet i Patientforsikringens sagsbehandling.
Jo, du kan godt nok være stolt, du kære Sundhedsminister, for som dansk minister skal man lære at være lykkelig med lidt.
se evt. også: http://quousque-tandem.blogspot.com/2006/12/det-er-ikke-til-at-seed-hvis-man-ikke.html
(...)
