For mange år siden valgte man i Østrig at decentralisere alle de forvaltningsbeslutninger, der omfattede den del af lovgivningen, som "Republikken" umuligt kunne betale for, i håbet om at man lokalt, i kommunerne, ville kunne udvikle gode, og frem for alt billigere løsninger.
Kommunerne sagde med begejstring "ja", og dette var, ifølge filosoffen Liessmann, en fatal selvovervurdering, som var den vigtigste konsekvens af den stadigt mere omfattende "Unbildung" i Østrig.
Man kunne oversætte hans begreb "Unbildung" med "quizviden for al folket". Den omstændighed, at den østrigske befolkning kom i besiddelse af en stadigt større "udvendig" viden, på bekostning af den sammenhængende og anvendelige viden, der tidligere karakteriserede et samfunds højtuddannede "klasser".
Da man ret hurtigt indså det katastrofale i denne decentralisering, som udelukkende medførte, at et større antal "bygdegenier" førte sig frem, som om de alene kendte løsningen på alle verdens problemer, samtidig med at den faktiske elendighed bredte sig som en steppebrand, begyndte man fra ministerierne at køre "reformen" baglæns, idet man tilpassede den højglanspolerede, dyre lovgivning til det niveau, der rent faktisk lod sig betale fra det offentliges kasser.
Når man for eksempel læser, at også Høje Tåstrup Kommune - med sin "professionelle, helhedsorienterede forvaltning" - har henvist unge til en institution, som ikke var i stand til at yde hjælp på et acceptabelt niveau, kan man konkludere, at også i den kommune er "den lokale selvforvaltning" udartet i provinsielle drømmerier og bygdepræget projektmageri.
Danmark kan ikke betale sin generøse sociallovgivning - blandt andet derfor sidder mine døtre på tiende år fast i udlandet; fordi Høje Tåstrup Kommune skulle spare og derfor sjuskede sig gennem hele sagsforløbet - men indtil videre er skrigene fra de ramte ikke så hørbare, fordi de frem for alt er "decentrale" og derfor i højden udtryk for "fejl" i den lokale sagsbehandling og slet ikke afspejler en række alvorlige "systemfejl" i det offentliges opbygning og kompetencefordeling.
Jeg kan selvfølgelig kun bede til, at man i Danmark snarest muligt begynder at centralisere igen - så borgerne igen kan få kvalificerede og hæderlige "samarbejdspartnere" i myndighedsapparatet, i stedet for, som nu, at være henvist til en hel masse lokale juristiske nuller, der alle har en masse fantastiske ideer om blandt andet den "ikke advokatoriske lovtolkning" - faktisk langt bedre end dem, der kommer fra Christiansborg, og som politikerne sikkert slet ikke mener alvorligt, men alene fører frem til brug for "stemmekvæget" ved de tilbagevendende, ulidelige og demokratiske afstemninger o.s.v. (kan forlænges ad libitum med citater fra DJØF, Erik Fabrin og Anker Boye)
Se evt. nedenstående links til politiken.dk, jyllandsposten.dk og nærværende weblog:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1385831.ece
http://jp.dk/indland/article1385908.ece
http://politiken.dk/indland/article535594.ece
http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/01/institutionen-i-snderjylland-hvordan.html
(...)
