Blandt andet, at man den 27. august 1998 ikke så meget som anede, hvordan min ældste datter så ud, og derfor endnu mindre var i stand til at vurdere, om hun også var "påfaldende tillidsfuld".
Aase Metzsch og Margit Næsby møder Helena den allerførste gang, da de kommer ned på Selsmoseskolen efter Børn- og ungeudvalgsmødet den 27. august 1998 for at afhente hende til anbringelse på døgninstitutionen "Bakkehuset" - hvor den toneangivende socialpædagog, Poul Erik Christiansen iøvrigt kritiserer, at min ældste datter er "tillukket og mut"....
Selvfølgelig har socialrådgiverne kunnet danne sig et billede på baggrund af de udtalelser vedrørende min ældste datter, som "Aase" havde rekvireret fra Veksø skole, fra læge, skolelæge m.fl., men det gælder ikke rigtigt, for Børn- og ungeudvalgets medlemmer fik aldrig adgang til disse meget positive oplysninger, som rent faktisk blev modtaget "i forvaltningen" tirsdag den 25. august 1998, men først officielt dukkede op i materialet i 2003.
Udvalgsmedlemmerne blev spist af med en påstand om, at man "i skrivende stund ikke har modtaget et svar".
Apropos: vedrørende børnenes eventuelle trivsel eller ikke:
Man anfører over for udvalget, at sagen "ikke bringes op på grund af henvendelser om, at børnene udviser særlige tegn på mistrivsel".
Nedenstående brudstykke er en del af den historie, socialrådgiver Aase Metzsch fortalte Københavns Politi den 17. august 1998 (efter at Ane Stallknecht den 13. august 1998 havde vurderet, at det foreliggende materiale ikke ville kunne skaffe en udvalgsbeslutning om tvangsobservation af mine døtre), og som havde medført, at politiet aflagde "hjemmebesøg" hos mig - kun godt en uge før udvalgsmødet, men alligevel tidsnok til, at socialrådgiverne kunne nævne det i indstillingen til Børn- og ungeudvalget:
(Det tjener selvsagt Glostrup Politi til ære, at de havde afvist at reagere på anmeldelsen imod mig. Det var derfor "Aase" havde været nødt til at kontakte politiet i Valby. Den "forulempede borger", med privat bopæl i Valby, opholdt sig dengang hele sommeren i sin kolonihave, der er beliggende imellem Ballerup og Tåstrup, så oprindeligt havde "Aase" beskrevet truslerne og chikanen, som om det hele var sket her. Med nogle få "streger og udviskninger" ændrede socialforvaltningen "åstedet" til Valby, hvilket også betød, at de anmeldelser, Aase Metzsch indgav imod mig i november måned 1998, ikke virkede påfaldende på anden måde, end at jeg forlængst havde forladt Danmark og opholdt mig godt 1000 kilometer væk fra mit "offer". Men jeg går ud fra, at politiet i Valby var ret nemme ofre, fordi Høje Tåstrup Kommunes socialforvaltning ikke i så høj grad havde gjort sig ud til bens med falske anmeldelser her, som det tydeligvis var tilfældet med politiet i Glostrup).
Altså, kære Jette Højerup, Lizzie Hansen med flere: Er det sandsynligt, at jeg har truet Connie Lindström Nielsson, når det ikke engang var hendes henvendelser, som fik Høje Tåstrup Kommune til at bringe socialsagen mod mine børn op?
Og er det "forsvarlig sagsbehandling" at anføre "bekymrende symptomer" hos børn, man umuligt kan have den ringeste viden om?
ps. som det fremgår af ovenstående, vil det aldrig være et problem for en kommune med Margit Næsby som "Familiechef" at anbringe et hvilket som helst antal børn, bl.a. "Faderhusbørn", under et hvilket som helst antal "foranstaltninger", de lokale politikere måtte ønske at sponsere. Hendes valgsprog kunne udmærket være: "Hvor der er en vilje, er der en løgn eller en forfalskning, som dækker!". Læs eventuelt videre nedenfor.
Endnu engang: Velbekomme!
