Saturday, January 31, 2009

Høje Tåstrup Kommune - Politimesteren i Glostrup vedrørende år 2000. Med kommentar.

Nedenstående bilag fra Høje Tåstrup Kommunes Ligningsafdeling, dateret den 24. november 2001, er interessant på i hvert fald to måder:
For det første, fordi kommunen fortsat frem til 2003 bilder Glostrup Politi ind, at vores adresse i Østrig er ubekendt. Og Glostrup Politi lige så længe, helt usandsynligt, lader som om man tror på det. Se evt: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/03/et-dansk-pas-fra-14-juni-1999.html
For det andet, fordi dette bilag med klagevejledning var den eneste reaktion fra kommunen på mine gentagne anmodninger om at sikre mulighed for, at vi uantastet at kunne besøge min dengang 86 år gamle far, der havde været meget syg siden september samme år, og døde den 16. december 2001 - mindre end en måned efter brevdatoen.
Vi vidste dengang, at der var udsendt en efterlysning af os - som iøvrigt fortsat er gyldig frem til 2011, når Christina fylder 18 - og vi kunne derfor ikke opfylde min fars ønske om et sidste gensyn med sine to børnebørn.
For, som det har været tydeligt i mange andre forbindelser, har den lokale forvaltning ikke på noget tidspunkt prioriteret hensynet til børnene, men hele tiden alene haft som formål, at det ikke skulle blive alt for tydeligt, at hele socialsagen var en gedigen svindel, som alene skulle spare på kommunens penge - samt at man hele tiden, også på ledelsesplan, har vidst, at det forholdt sig sådan. Vi kunne derfor ikke tro på, at man nu, i 2001, ville læse den ikke-forfalskede sagsdokumentation, og vi kunne derfor ikke regne med at kunne tage børnene med ud af Danmark igen, hvis man først fik fingre i dem. Jeg håbede, komplet naivt på, at man måske - af rent menneskelige hensyn - ville suspendere efterlysningen af os. Men der tog jeg, som hilsenen fra Skattevæsenet nedenfor viser, grundigt fejl.
Og eftersom vi først, på grund af "ferie og travlhed i afdelingen", fik aktindsigt i august 2003, kunne vi heller ikke dengang bevise, at Margit Næsbys overflødige efterlysning af os rent faktisk eksisterede.
Så man grinte bare ad mig, når jeg hævdede det. Efter jeg så i 2003 havde fremsendte kopier af de to, tætskrevne sider til Politimesteren i Glostrup, bredte den pinlige tavshed sig (og den har behersket alle myndighedsinstanser siden da), men det var jo under alle omstændigheder for sent.
Når man nu råber forarget op om ministre, der bare taler udenom og derfor er en trussel mod demokratiet, skulle man i samme åndedrag nævne, at denne forvrøvlede forvaltningsstil har bredt sig ud i alle dele af det danske myndighedsapparat, og at Christiansborgpolitikerne blot nu oplever det, der har været daglig realitet for alle almindelige mennesker i Danmark igennem mindst 30 år - hvor hver eneste, åndsforsnottede lokalembedsmand har kunnet føre sig frem med ulovligheder i massevis, fordi ingen har kunnet finde på at gøre noget så upassende som at afkræve sandheden i nogen sammenhæng overhovedet.

Demokratiets død er bare slået ud i en synlig forrådnelse i toppen, som nu præges af "ikke-advokatoriske" ministre, der, som "del af et team, arbejder frem mod det fælles mål", at ingen skal kunne skaffe sig et reelt indblik i det komplette roderi, som behersker resterne af vores "gamle, rodfæstede folkestyre".

Kan forstørres ved klik på billedfladen:



se evt: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

(...)