Monday, January 26, 2009
Et venligt brev fra borgmesteren af 27. november 2008:
Kære Borgmester,
mange tak for dit venlige svar af 27. november 2008. Det tjener til din ære, at du videregiver dine embedsmænds forklaringer, men som du kan se af de følgende bilag, er det ikke første gang, din kommune hævder at have bragt et eller andet i orden, uden at det er sket.
Det skal så også siges til din ros, at det er første gang overhovedet, nogen fra kommunen har vedgået, at man rettede henvendelse til Glostrup Politi den 23. december 1998. Som du kan se af dette udsnit, fandt udbetalingen af mit tilgodehavende, efter forudgående telefonsamtaler med Høje Tåstrup Kommune, som i første omgang havde indsat pengene på en konto, hvorfra de først kunne hæves den 4. januar 1999, sted på Den danske Ambassade i Wien netop den 23. december 1998. Så kontakt havde man skam til os:
Her kan du f.eks. læse, hvad en medarbejder i Høje Tåstrup Kommunes juridiske afdeling forsikrede os om i 2007:
Det første bilag er min "Leveattetest" til Den sociale Sikringsstyrelse, som er indsendt af mig, med komplet østrigsk attestation for min bopæl, pr. 10. september 2008. Jeg kan oplyse at såvel min Leveattest fra 2006, som den fra 2007 ligeledes indeholdt min korrekte adresse i Wien:
Som det imidlertid fremgår af senere skrivelser fra Styrelsen, bruger man fortsat min adresse i Freischling, når man udskriver automatisk - det vil sige med adresseoplysningerne fra det danske Folkeregister:
...og det har givet mig problemer med og bøder fra det danske skattevæsen.
Dernæst kan du jo se af kontobilaget fra Høje Tåstrup Kommunes bank, at de udmærket kender såvel vores adresse fra Freischling som den fra Wien - og bruger dem begge, men fremsender til den forkerte:
Slutteligt undrer jeg mig over, at "Efterlysningen" af os alle, som du venligst har medsendt i kopi, ikke tilgik min ældste datter i forbindelse med den aktindsigt, I fremsendte i Juli 2008. Hendes cpr-nummer fremgår tydeligt af oversigten over de personer, kommunen vil i kontakt med:
Jeg kan oplyse dig om, at da jeg i sin tid skrev til Politimesteren i Glostrup i forbindelse med en henvendelse til Menneskerettighedsdomstolen, undlod man simpelt hen at svare, fordi det jo er en klar krænkelse af vores rettigheder, at politiet har en sag kørende, uden at vi er underrettet om det.
Det vil således næppe bringe noget fornuftigt at bede politiet om sandheden, så længe de mener sig forpligtet til at dække over dine embedsmænds løgnehistorier.
Menneskerettighedsdomstolen konkluderede i sin tid, at den endnu ikke kunne behandle min klage, fordi der var alt for meget, det danske justitsvæsen burde have mulighed for at bedømme - men det er jo ret svært, når man bare ignorerer og lyver sig ud af alle de sære ting, man har gjort imod vores børn i de seneste ti år.
For god ordens skyld:
Og, ligeledes for god ordens skyld: En stor tak til Folketingets Ombudsmand, som, uden at det er omtalt i svaret fra Høje Tåstrup Kommune, alligevel har formået at få dem til at tage stilling til de bilag, jeg fremsendte til Ombudsmandens vurdering tidligere.
Det burde vel egentlig ikke være nødvendigt at bruge Internettet for at få mulighed for at fremlægge myndighedernes egen dokumentation i komplet og sammenhørende omfang. Det er simpelt hen for nemt, når de lokale embedsmænd bare ignorerer fremsendte bilag og lader som om, de ikke aner hvad der er galt - hvis noget overhovedet!
Nu mangler vi så et svar på min henvendelse af 22. november, i hvilken jeg har tilbudt Borgmesteren at returnere den meget store aktindsigt, jeg modtog i august 2003, omfattende sagsbehandlingen i perioden 22. oktober 1998 til 7. august 2003. Jeg vil så beholde kopierne, for, så mærkeligt det end lyder, har Karin Roed fremsendt indtil flere af kommunens originalbilag, og kun ganske få kopier.
(...)