Det fremgår af ovenstående del af Den røde Bues indstilling til Høje Tåstrup Kommunes Børn- og ungeudvalg den 27. august 1998, at der blev omdelt "en skrivelse fra læge Steen Petersen".Det er i sig selv en anelse kryptisk, fordi den ikke, som det ellers ville ligge lige for, omtales som "Erklæring fra Læge Steen Petersen af 23. august 1998" - som rekvireret af Den røde Bue.
Denne erklæring fjerner for det første socialforvaltningens bekymring for, at jeg ikke er i kontakt med en læge!
(se evt. dette link: https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikNjYUPTWOk2_Qw9qk3Weu2V2G0B-27gLLR7aPD_8kWBLGJDM33BRHsFHHhuZDG2TSKYA27Abp5dcghYAu0SZWYC1OlEDbgGx0sqPdXidZ0ItAMWg6eLwEZZ9B8VvqnnqnICgZzvllrZNE/s1600-h/begrundelse.jpg )
Jeg var, som det fremgår af erklæringen, absolut under "lægekontrol".
For det andet fjerner erklæringen også bekymringen for min formodede sindslidelse, som Steen Petersen slet ikke kan få øje på. Heller ikke når han går tilbage i det foreliggende journalmateriale.
Det er således sikkert, at selv om jeg en gang om måneden i de foregående mere end 10 år havde skullet forny min recept på blodtrykssænkende medicin, havde mine læger aldrig fundet det nødvendigt at tilbyde mig behandling for psykiske lidelser af nogen art.
Vi kan altså gå ud fra, at hvis det, der omtales i dokumentet, vitterligt er den erklæring fra læge Steen Petersen, Den røde Bue havde bestilt, kan udvalgsmedlemmerne umuligt have læst den.
Nu er der så også tre vigtige indicier for, at det slet ikke var erklæringen fra lægen, man havde forelagt udvalget. For, hvis du læser den nedenstående skrivelse fra Dansk Socialrådgiverforening af 14. september 2001, kan du se, at de har udvirket, at "sagen" er blevet vedføjet dels en henvendelse fra mig, dels de medsendte dokumentkopier. Det fremgår af den tidligere korrespondance mellem foreningen og mig, at "de medsendte dokumenter" var læge Steen Petersens erklæring af 23. august 1998. Denne korrespondance kan fortsat gøres tilgængelig for eventuelle skeptikere, men læs lige logafsnittet her til ende først:
Og endnu mere mystisk bliver det, da Socialministeriets Psykolognævn tilbageviser min klage over, at Birgit Cederholm ikke havde ønsket at modtage en kopi fra os med de nyeste lægeoplysninger, altså dem fra læge Steen Petersen, men alene i sin faglige vurdering af Christina havde henholdt sig til Høje Tåstrup Kommunes gamle oplysninger fra 1983 (sag nr. 90110-91, skrivelse af 18. juni 2002):
For god ordens skyld skal tilføjes, at "Psykolognævnet" i alle tilfælde kun bestod af John Barber og Frode Svendsen. "Nævnsmedlemmerne" har aldrig fået klagerne i hænde.Sidst, men ikke mindst, modtog Det sociale Nævn først en kopi af Steen Petersens erklæring på selve mødet den 29. september 1998, hvor de fik den af vores advokat. Erklæringen vakte synlig forvirring, især hos den tilstedeværende psykiater. Herefter ophævede Det sociale Nævn Børn- og ungeudvalgets beslutning af 27. august 1998. Men det taler man helst ikke højt om.
Det er vistnok på denne baggrund rimeligt at antage, at denne side 113 af Høje Tåstrup Kommunes dokumentation i sagen, lige som resten af myndighedernes materiale, indeholder indtil flere, gedigne og ødelæggende falsknerier.
(...)
ps. både i forbindelse med Selsmoseskolens vurdering og læge Steen Petersens erklæring bliver det anført, at man "kun har kendt os kort". Tidsrummet er uden tvivl blevet gjort meget kortere i sagsbehandlingen, fordi man har henholdt sig til Linda Gleerups falske tilflytningsdata i Sags- og advisregisteret. Min ældste datter havde været elev på skolen siden februar 1998 - havde altså gået i klassen i fem skolemåneder, før Den røde Bue bad om en vurdering af hende. Vi havde ligeledes haft læge Steen Petersen siden februar, og jeg havde konsulteret ham temmeligt mange gang, dels på grund af mit blodtryk, dels fordi jeg ville forsøge at stille en realistisk revalideringsplan på benene i samarbejde med ham. Om skønsmæssigt 20 konsultationer plus de to gange to timer, der lå til grund for udfærdigelsen af erklæringen til Den røde Bue er "kort tid", og om fem måneder i en skoleklasse "kort tid", er selvsagt en skønssag. Men jeg er i hvert fald ikke enig i "forvaltningens" sprogbrug.
(...)
Afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn vedrørende indholdet og lødigheden af læge Steen Petersens erklæring af 23. august 1998:
Nævnet fastslog i sin afgørelse i sag nr. 08 04 54 - 0571/3 af 8. juli 2004, side 3 og 4 følgende:
1. “Ved de to samtaler, som læge Steen Petersen havde med Jørn Meinertz den 13. og den 19. august 1998 fremgik det, at der havde været økonomiske problemer samt problemer omkring et uanmeldt besøg fra kommunen, der skulle vurdere børnenes trivsel. Jørn Meinertz havde haft god effekt af de tidligere samtaler med psykiater frem til 1989, og Jørn Meinertz tog ikke længere medicin mod psykisk lidelse."
2. "Det fremgår endvidere af erklæringen af 23. august 1998, at læge Steen Petersen på baggrund af sygehistorien, fundene ved undersøgelsen samt de øvrige oplysninger i sagen, konkluderede, at diagnostisk var tilstanden uafklaret, og at der ikke var fundet holdepunkter for, at Jørn Meinertz aktuelt var psykotisk eller manisk."
3. "Det er videre nævnets vurdering, at læge Steen Petersen i detaljer beskrev Jørn Meinertz aktuelle psykiske tilstand under konsultationen. Afslutningsvis vurderede læge Steen Petersen, at der ikke var holdepunkt for, at Jørn Meinertz ikke skulle kunne drage omsorg for sine børn."
se iøvrigt dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html
(...)
Jeg skal endnu engang rette en særlig tak til min ældste datter for, via sin aktindsigt, at have gjort det muligt at tage en del vigtige dokumenter op til fornyet vurdering.
Jeg erindrer ikke, at jeg nogensinde før har set ovenstående "side 113", og det er mere end velgørende at have fået adgang til de "fejl" i forvaltningens og udvalgets notater, der har ført til, at alle tilsynsmyndigheder er gået i komplet baglås, hver eneste gang vi har forsøgt at få sandheden frem.
Alting var jo tilsyneladende i orden - netop som det skal være i et "næsten perfekt forvaltningsmord".
(...)
