Her er indledningsvist en bemærkning i den redegørelse, som på et tidspunkt blev afgivet til byrådet:
Jeg har gentagne gange forsøgt at få oplyst, til hvilken adresse Den røde Bue havde sendt sit brev af 4. maj 1998, men er bare blevet spist af med nogle løse bemærkninger om, at man "havde fået den fra Pensionsafdelingen".
Episoden føjer endnu et indicium til Høje Tåstrup Kommunes (absolut falske) påstand om, at vi først reelt bosatte os på adressen i Høje Tåstrup Kommune efter denne første skrivelse, som angiveligt markerer indledningen til socialsagen mod mine døtre. Den "anden adresse" har aldrig eksisteret.
Dernæst har vi så en kopi af min yngste datters Sygesikringsbevis med gyldighed fra 26. februar 1998, lydende på (og fremsendt/modtaget på) den adresse, vi altså angiveligt først flytter ind på efter den 7. maj 1998:
Som svar på en forespørgsel til Københavns Amt fik jeg oplyst, at Amtet bare udsteder Sygesikringskortene på den adresse, som kommer fra det lokale Folkeregister. Jeg skulle derfor rette henvendelse til kommunen - hvilket jeg gjorde gennem næsten ti år, før jeg fik noget, der kunne ligne en relevant reaktion.
Her er så notatet i Sags- og advisregisteret, som indført af Linda Gleerup den 13. maj 1998. Det var angiveligt samme Linda Gleerup, der havde oplyst den ikke-brugbare adresse til Den røde Bue:
Det har indtil nu, som sagt, ikke været muligt at få oplyst, hvilken alternativ adresse vi skulle have beboet, men det er da egentligt et sært tilfælde, at denne åbenbart også har befundet inden for Den røde Bues område - og at anmelderen har vidst, at hun skulle rette henvendelse netop til socialrådgiverne her.
Og her er så Børge Bjerres forsøg på at "dokumentere", at det var Stenløse Kommune som først overflyttede min sag i maj 98. At den betydeligt afstand mellem vores registrering i Folkeregisteret pr. 20. februar 1998 og min "reelle" tilflytning pr. 13. maj 1998 slet ikke var Høje Tåstrup Kommunes ansvar:
Her er Egedal/Stenløses svar til mig, som pointerer, at de har betalt til mig, indtil "den nye kommune" var parat til at overtage forpligtelserne:
Jeg kan altså ikke for min død forstå, at den slags kommunal vinkelskriversvindel med "praktisk registrering" af borgernes adresser skal være mit problem. Jeg har korrekt meldt flytningen til adressen i Høje Tåstrup Kommune den 20. februar 1998. Ingen har draget registreringen i tvivl, men det lokale "dobbeltbogholderi" betød, at Høje Tåstrup Kommune med fordel kunne producere en meget belastende sag, fordi den, hvis den omfattede behandling for alt, hvad der overhovedet kunne være galt med mine døtre, ville sikre, at Stenløse/Egedal (og Frederiksborg Amt) hang på betalingen.
Den kynisme, hvormed man så valgte at ødelægge alt for mine døtre med forfalskede og forældede dokumentoplysninger, tilsat vilde beskyldninger fra en ældre, skizofren socialdemokrat, viser sikkert bedre end noget, hvorfor de mange og dyre foranstaltninger, man kan benytte under Serviceloven, ikke virker til ret meget. Fordi børnene er komplet uinteressante for de mennesker, politikere og embedsmænd, der står for "den kommunale selvforvaltning".
Ellers havde man jo heller ikke fra Høje Tåstrup Kommunes side hetzet mod mine døtre i nu mere end ti år - hvis deres ve og vel havde været vigtigere end kommunens pengekasse og nogle få overgennemsnitligt korrupte lokalembedsmænd og -politikere, som risikerer at få ridset deres karriere, hvis man siger sandheden.
(...)
