...who cares to whom, as long as they pay!
Eller:
"Unges knivstikkerier kan stoppes
Vilde unge bliver ofte svigtet af både kommunen og forældrene, siger en erfaren gadearbejder efter fredagens knivdrab i Kastrup."
se evt. dette link: http://politiken.dk/indland/article609127.ece
Indrømmet, jeg ved ikke helt, hvad "gadearbejderen" mener, for der er givetvis ofret massive summer og massiv ulejlighed på at hjælpe disse outsidere allerede i folkeskolen - og senere i klubber, med mere.
Og når jeg erkender, at jeg ikke forstår den sociale problemstilling, er min holdning, formentlig, "ikke-relevant".
Okay.
Det primære problem med "gadearbejderens" påstande er, at de kan være sande, men lader sig under ingen omstændigheder efterprøve, fordi "den nødvendige, relevante hjælp" til de unge under alle omstændigheder er kommet for sent - offeret er nemlig allerede udvalgt, stukket og død.
Jeg mener faktisk, at det er "gadearbejderen", der helt afgørende svigter de unge ved at hævde over for dem, at "de kunne være reddet", hvis kommunen havde brugt flere penge og forældrene mere tid på dem.
At de unge er uskyldige i deres egen elendighed.
Og ikke alene forvrænger han de unges syn på sig selv. Han stiller dem også i et uheldigt lys over for alle almindelige mennesker, som kunne konkludere, at man, hvis samfundet havde brugt endnu mere tid, flere penge og mere ulejlighed, måske kunne have været så heldig at "bestikke" de unge til at overholde vores lovgivning og lade være med at slå tilfældige mennesker ihjel.
Når man år efter år, fast placeret i udlandet, i de danske Internetaviser læser om, hvordan "gadearbejdere" mener, at "kommunerne og forældrene svigter de unge"; om hvordan "ministeren" mener, at "det er utroligt trist, at kommunerne ikke udnytter de muligheder, loven giver for at hælpe"; og hvordan Kommunernes Landsforening gang på i gang, i brede overskrifter, påpeger, at "kommunerne bruger milliarder på at hjælpe svage børn og unge", får man en grum mistanke om, at de alle er blevet enige om at tørre al skylden af på de børn og unge mennesker, de hævder at hjælpe.
For hvordan kan almindelige, lovlydige mennesker mene andet, end at man, uanset hvor meget man pumper i projekterne, så mislykkes de, fordi de unge er forkælede og ikke vil tage de chancer, samfundet giver dem?
Det bliver garanteret hverken "let eller sjovt at være dansker" i de kommende år, men det bliver spændende, hver gang man går ned for at købe en avis, og underholdende hvis man slipper levende hjem igen og kan læse den.
Og de eneste sikre vindere bliver vores højtråbende socialeksperter på alle niveauer - med deres svedende, fuldstændigt demoraliserede, dikkende halehæng af velmenende politikere.
(...)
