Saturday, January 31, 2009

"Moren har gjort sin pligt - Moren kan gå!"


Jorn%20MeinertzQuantcast

se evt. dette link: http://politiken.dk/indland/article495594.ece

Nej, sådan skal det selvfølgelig heller ikke være, men at LO's medlemmer hver skal betale 4-5 kroner i strafafgift, fordi de ikke valgte Tine Auervig Huggenberger til formand, men i stedet valgte en, efter hendes mening, "gammel mand", Harald Børsting, er ikke god reklame for den socialdemokratiske ideverden.

Såvidt jeg har forstået, har hun endda været med i inderkredsen omkring den nuværende socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, og har sammen med denne udformet en god del af den politik, som sidenhen har medført den ene katastrofale nedtur efter den anden i de forskellige meningsmålinger.

Set på afstand kan jeg selvsagt ikke vide, hvad der præcist er foregået, men fra min lange tid i Socialdemokratiet i netop Høje Tåstrup Kommune, hvor såvel Tine, stedfar Peter og mor Helene har præget det politiske billede, kan jeg huske, at der normalt ikke kommer nogen som helst fornuftig, social- og demokratisk politik fra HKs tillidsfolk.
Svend-Erik Hermansen, selvsagt, inklusive.

Blandt andet den lokalt mere end hysteriske holdning til indvandrere, som i sin tid medførte nogle voldsomme, såvel sociale som etniske spændinger i kommunen, var præget af de nævnte kontorpaver.

Det er, som om "flipproletarerne" fortsat står for de syge dele af tankegangen i de brede dele af befolkningen.

Den hævngerrige holdning, den "forsmåede" Tine Auervig Huggenberger repræsenterer, vil helt sikkert komme til at ødelægge tusind gange mere, end selv nok så mange tankeløse "kursusknald" vil kunne - og det i mange, mange år fremover.

Ikke kun hvis hun vinder sit sagsanlæg. Også hvis hun taber, vil hun være sikker på at skabe en massiv, ødelæggende medieopmærksomhed, der slet ikke står i proportion til hendes, i hvert fald på det politiske område, helt ubetydelige person.

(...)