...klager vedrørende de to socialsager af hh. 27/8 og 19/11 - 1998
Af hensyn til dem, der måske kunne finde på at tro, at det kun er på Høje Tåstrup Rådhus, man benytter sig af muligheden for at destruere central dokumentation, når borgeren finder på at klage, er her en oversigt over de væsentligste "desværre bortkomster" i forbindelse med det nu mere end ti år lange klageforløb, vi på vores børns vegne har været igennem:
Min ældste datters sygehusjournal fra FAC Hillerød vedrørende hendes livstruende og langvarige sygdomsforløb i 1993.
Statsadvokaten for Sjælland: har bortkommet dokumentationen for de to modsigende afgørelser vedrørende de udlandsadresser, Høje Tåstrup Kommune havde videregivet til Folkeregisteret. Af den første afgørelse fremgår, at "adressen er i overensstemmelse med de faktiske forhold"; den anden påstår, at Glostrup Politi først kommer i besiddelse af brugbare adresseoplysninger, da jeg selv retter henvendelse i 2003.
For Stenløse Lægehus/læge Steen Petersen er mine døtres komplette journaler, pånær tre linier vaccinationsoplysninger vedrørende min ældste datter, forsvundet sporløst.
På Stenløse Rådhus har man mistet den nyeste speciallægeerklæring fra 1989 vedrørende den stærkt ændrede sygdomsvurdering af mig.
Datatilsynet har i 2003 bortkommet en hel sag vedrørende Høje Tåstrup Kommunes brug af falske persondata.
Stenløse Lægehus/læge Steen Petersen har mistet den komplette patientjournal vedrørende mig, pånær halvanden linie om medicinering.
Stenløse Lægehus/læge Steen Petersen har "forlagt" alt, hvad der er kommet til af lægelige oplysninger efter 1986 vedrørende Marianne.
Københavns Politi har mistet det komplette journalmateriale, de ifølge socialrådgiver Aase Metzsch modtog i forbindelse med sammes falske anmeldelser imod mig.
Skattecenter Høje Tåstrup og Landsskatteretten har forlagt den fremsendte dokumentation for, at kommunen konsekvent har svindlet med vores adresseoplysninger og derfor har hindret mig i at modtage den nødvendige dokumentation til udfyldelse af min selvangivelse.
Er det ikke lidt tit, man i vores gennemregistrerede samfund har accepteret, at myndighederne kunne standse en ubehagelig klage ved at hævde, at de relevante dokumenter var "desværre bortkommet"?
Og er det fair, at myndighederne, når materialet er forsvundet, pr. automatik lægger alle problemerne over på borgeren?
(...)
