Ich kenne sehr gut das Gewicht, das Andeutungen und Nuancen bekommen können, oder wie eine Frage so gestellt werden kann, dass die Antwort schon vorgegeben ist.
Sie werden das Gesetz gegen mich nutzen, soweit es ihrem Zweck dient, dann werden sie zu anderen Methoden übergehen.
Das ist die Vorgehensweise der Abteilung III. Für Leute, die nicht dem Gesetz unterstehen, ist ein Gerichtsverfahren nur ein Instrument unter vielen."
Ovenstående tekst er taget fra en bog af den sydafrikanske forfatter J.M.Coetze. Den foregår i et abstrakt, imperialistisk land, som i mange forhold minder tydeligt om det nu forsvundne apartheidregimes måde at virke på.
"Barbarerne" er alle de folk, der bor uden for "Landets" grænser, og i samme øjeblik, man falder uden for det "gennemsnit" "Landets" ledelse har fastsat, bliver man selv "barbariseret" af den såkaldte "Afdeling III" og kan derefter kun friste et primitivt andenrangsliv, fordi førnævnte afdeling fuldstændigt uhæmmet kan træffe de foranstaltninger, der af dem anses for nødvendige - lovlige som ulovlige, kendte såvel som fortiede.
Præcis som "de lokale selvforvaltninger" i Danmark.
Iøvrigt er der nu dukket en historie op om, at ni ud af ti førtidspensionister med en diagnosticeret, psykisk lidelse slet ikke har en permanent invaliderende sygdom.
Det er da vist en af de ældste erkendelser i det danske forvaltningssystem, at man har skabt "sindssyge" på samlebånd ude i kommunerne, oprindeligt alene med det formål at spare penge; senere for at spare "besvær og arbejdskraft" på denne ret store gruppe mennesker, der er anbragt i en i hvert fald minimal, social sikkerhed uden for samfundet.
En psykiatrisk diagnose var både "sikker besparelse" og "sikker indtægt", fordi ingen lægmænd, f.eks. medlemmerne af Pensionsnævnene, for alvor tør udtale sig om en sindslidende persons arbejdsevne.
På et tidspunkt "skabte" f.eks. Montebello i Helsingør, givetvis efter en stiltiende overenskomst med de relevante, lokale forvaltninger, talløse grænsepsykotikere (halvdelen af alle tilfælde, med en diagnose som en meget stor del af de danske psykiatere enten anså for overflødig eller ikke-eksisterende), som derefter blev kørt igennem den kommunale kværn - og ikke rigtigt er set siden.
I hvert fald ikke af myndighederne.
se evt. dette link: http://politiken.dk/indland/article539516.ece
Iøvrigt mener jeg, det er mere end sært, at man netop nu, hvor de vestlige økonomier igen render baglæns, begynder med omfattende initiativer til reintegration af førtidspensionisterne i det normale arbejdsliv. De gode ideer vil givetvis, lige som alle de tidligere forsøg, rende ud i ingenting, fordi "det brede arbejdsmarked", på grund af den kommende krise, heller ikke dennegang vil kunne realiseres.
Det politiske bulder bærer mest præg af, at man vil finde et område, der kan fjerne befolkningens opmærksomhed fra alle de andre ikke-realiserbare dele af "Serviceloven".
(...)
