Karakterernes ægthed er blevet undersøgt og fastslået af de lokale myndigheder i Høje Tåstrup Kommune (alle tre kopier kan forstørres ved klik på billedfladen):
Dette var altså børnenes afslutningskarakterer efter deres første skoleår i Wien. Fra juni 2000.
Jeg ved heller ikke, hvordan det lod sig gøre, men børnene blev ikke bedømt "Ausserordentlich" - altså som udlændinge normalt bliver det i de første år af deres uddannelse. De blev fra begyndelsen bedømt på helt lige fod med deres østrigske klassekammerater. (At de blev vurderet på helt normale vilkår fremgår blandt andet af, at de begge efter fjerde Folkeskoleklasse umiddelbart kunne fortsætte i Gymnasiet (AHS). Denne mulighed har man ikke som "Ausserordenlich", hvor man er nødt til at blive i den "ramme", hvor man en gang er optaget, indtil skolemyndighederne finder det forsvarligt at fjerne førnævnte tilskrift.)
Min ældste startede, som det fremgår, i Folkeskolens tredie klasse, Christina i første.
Marianne havde fuldtidsarbejde fra og med 12. februar 1999, og jeg var derfor alene om at hjælpe børnene med at finde sig til rette i deres nye land.
Jeg havde ansvaret for hele samarbejdet med lærere, lektiehjælp, skolelæge, tandlæge med mere.
Når man læser, at de samme børn var så hårdt behandlingskrævende, at såvel Sille Kragh som Birgit Cederholm, de to amtslige ekspertpsykologer, ville have børnene anbragt uden for hjemmet for at beskytte dem mod deres fuldstændige, menneskelige udslettelse i vores varetægt, spørger jeg mig selv, om man virkeligt stadigvæk kan tage deres ekspertudtalelser alvorligt?
Nå, på den anden side er de jo godt forsørget så længe. Psykologerne altså.
Og hvordan man forestiller sig, at denne skizofrene, fordrukne, medicinmisbrugende, voldelige mand, Aase Metzsch og Margit Næsby beskriver i deres sagsmateriale til Høje Tåstrup Kommunes Børn- og ungeudvalg, har kunnet klare at opføre sig ordentligt under hele børnenes integrationsforløb, og det vel at mærke uden adgang til lægehjælp for noget som helst - det må da være et mirakel af dimensioner - eller også var de to socialrådgivere slet og ret fulde af løgn.
Husk lige på, at hvis vi var blevet i Danmark, havde Aase Metzsch uden tvivl fået held til sine forsøg på at få mig sat i fængsel på grund af mine angivelige trusler mod den gamle, skizofrene socialdemokrat, hun havde (mis)brugt til at rejse de nødvendige beskyldninger imod mig til sagen mod vores børn.
Det er i Østrig en straffelovsovertrædelse, hvis man ikke få dage, efter man har påbegyndt et længere ophold i landet, melder børnene til skolemyndighederne. Så det gjorde vi allerede i februar 1999. I Østrig har man, netop af hensyn til børnene, "skolepligt" og ikke bare "undervisningspligt" som for eksempel i Danmark.
Jeg skal også lige bemærke, at børnene først kunne begynde i skole i året 1999-2000, fordi de danske myndigheder, da de blev spurgt herfra, blankt løj og hævdede, at børnene "ikke burde optages i skole, fordi familien havde fast adresse i Danmark". Dette holdt ved frem til maj måned 1999, hvilket ikke just gjorde det nemmere for os.
Ligeledes kan jeg oplyse, at de danske myndigheder selv, første gang i år 2000 har undersøgt hos Wiens skolevæsen, om børnenes skolegang forløb tilfredsstillende, og hvorvidt de af mig påståede fremragende, faglige præstationer var virkelige - hvilket de fik bekræftet hos Wiens Skolepræsident.
Med den "træfsikkerhed", de mange eksperter har udvist i socialsagen mod mine døtre, bør man vist ikke undre sig over, at de mange penge og de store foranstaltninger til hjælp for børn, som myndighederne hævder har problemer,virker helt fuldkommen spildte.
ps. allerede i sommeren 2000 fremkom en skriftlig reaktion fra Høje Tåstrup Kommune, hvor man slet og ret meddelte mig, at "børnenes præstationer er sagen helt uvedkommende, fordi forvaltningen aldrig har ment, at de er sindssyge"! Helt i teamorienteret, ikke-advokatorisk ånd - ja, jeg nævner i hvert fald ikke navnet på den, der havde underskrevet giftighederne....
(...)
