For nogen tid siden læste jeg i det tyske kunsttidsskrift "Art", at billedkunstnerne i 1500-årene var så begejstrede for at male "Adam og Eva", fordi de i dette ene motiv, og kun i dette motiv, kunne male de smukkest mulige mennesker helt uden tøj - og det uden at risikere, at en eller anden kirkefyrste blev sur på dem.
(det fremgår jo af Bibelen selv, at de var "skabt i Guds billede" og, efter Syndefaldet, "så, at de var nøgne", så det havde snarere været blasfemi at male dem grimme og med tøj).
Det er så spøjst med nøgenhed i gamle kirkeudsmykninger.
Michelangelo var en stor kunstner - også i sin samtid, så man skred ikke direkte ind over for ham, da han havde malet loftet i Det sixtinske Kapel færdigt med masser af nøgne mennesker - og det lige i Pavens "baghave".
(selvfølgelig har end ikke Paven forestillet sig, at menneskene på Dommens Dag ville få mulighed for at møde frem i hverken stift puds eller fritidstøj - men det sagde han heller ikke højt dengang).
I stedet hyrede man en kvindelig maler til at dække de mest intime dele på figurerne med små "tøjflige". Hun gik derfor over i historien som "trussemaleren" (die Höschenmalerin) - jeg har også glemt, hvad hun egentlig hed, og kender heller ikke en pind til resten af hendes produktion.
I dag kan man gøre en forfærdelig masse ting med sine billeder - for der er sgu alligevel ikke nogen, der for alvor kigger på dem, medmindre kunstneren er blåstemplet med store priser eller adlet som billedleverandør til Coca-Cola Companys reklamer.
I dette sind skal billederne ovenfor ses og forstås. Jeg har hensynsløst benyttet mig af den mulighed, som foreligger i dag: man fjerner alle de anstødelige linier, og kalder sit udtryk for "abstrakt".
(...)
