Dette stykke papir er sort!

se evt: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/01/institutionen-i-snderjylland-hvordan.html



I forbindelse med drabet på en 16-årig tyrkisk avisdreng i København bekendtgjorde velfærdsminister Karen Jespersen, at man, for at undgå gentagelser, ville gøre det muligt at inddrage Den sociale Ankestyrelse i arbejdet med at sikre "vanskelige unge", som dem der begik drabet, en god og relevant støtte fra den ansvarlige kommunes side.

De unge, der endte som drabsmænd, havde igennem mange år været "problematiske", og moderen til de to klagede over, at hun gentagne gange havde søgt hjælp hos Socialforvaltningen, fordi hun ikke selv kunne magte opdragelsen af sine sønner.



Sidenhen har Københavns Kommune gennemgået sagen og har kunnet konstatere, at det alene var familiens eget ansvar, at de unge mennesker aldrig havde fået hjælp - at familien havde undladt at møde frem til de samtaler, Socialforvaltningen havde indkaldt dem til.



I kampens hede og bygen af gensidige frikendelser har såvel kommunen som Ankestyrelsen overset, at uanset hvor godt, man måtte have overholdt formalia, er Københavns Kommunes "sagsbehandling" - eller mangel på samme - endt i en katastrofe; endt med et mord.



Nedenunder er et godt eksempel på, hvordan Den sociale Ankestyrelse i modsætning til f.eks. Datatilsynet normalt håndterer klager over kommuner, der har gjort sig skyldige i lovkrænkelser og irrelevant sagsbehandling.



(Datatilsynet har, som de eneste i det danske myndighedsapparat overhovedet, i deres afgørelse af 18. juli 2007 erkendt, at Høje Tåstrup Kommune i sine arkiver, i tilknytning til socialsagen mod mine døtre, ligger inde med en meget stor, ulovlig dokumentmasse - og har, for at undgå ubehageligheder med kollegerne, øjeblikkeligt sendt "vores" problemer tilbage til Høje Tåstrup Kommune, hvor man kan være sikker på, at der ikke sker noget som helst. Især ikke, efter kommunens juridiske chef i to, tydeligvis ikke-arkiverbare skrivelser, også har benægtet materialets eksistens. Se evt. : http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/08/forvaltningsjura-efter-kvik-modellen.html )



Som det iøvrigt fremgår af bilagene, har kommunen, efter Den sociale Ankestyrelses opfattelse, altid ret - uanset hvilken dokumentation, borgeren måtte fremlægge.



Lige som løjtnant Pjock fra Basserne, der i en gammel stribe står med et hvidt ark papir og råber: "Dette papir er sort!", fordi han tror, "hans land" har krævet det af ham; således står også ankechefen nedenfor og råber "dette papir eksisterer ikke" - fordi den lokale forvaltning har forventet det af hende.



At der foreligger en komplet sag (godt 130 sider, som delvist blev fremsendt til Den sociale Ankestyrelse i forbindelse med klagen), dateret den 19. november 1998, er helt uden betydning - lige som det givetvis vil være helt uden betydning, at de borgere, der klager over manglende hjælp til deres "vanskelige børn", eventuelt stiller med et mord som dokumentation.



Det ville klæde politikerne, hvis de erkendte, at de kommunale forvaltninger i den grad er gået under i "smarte" bortforklaringer og direkte svindel og løgnehistorier, at man ikke længere kan overlade de overordnede problemer på et så vigtigt område som børn og unge til de lokalt ansatte hattedamer og vinkelskrivere, lige som man burde erkende, at ankesystemet på det sociale område i årtier alene har fungeret som "gummistempel" for alt, hvad de lokale platugler måtte finde på, og derfor heller ikke vil kunne tilbyde den ringeste sikkerhed for nogen.



Datatilsynet skrev den 18. juli 2007:







Den sociale Ankestyrelse skrev den 29. juli 2006:





Høje Tåstrup Kommune skrev den 11. august 2005:





Høje Tåstrup Kommune (Den røde Bue) fremlagde den 19. november 1998 for de lokale politikere:





For god ordens skyld kan jeg oplyse, at Høje Tåstrup Kommune, til trods for at Datatilsynet har sendt Sorteper tilbage til "lokal foranstaltning", ikke har ladet høre fra sig siden - selv om de ulovlige papirer således fortsat indgår i mine døtres "negative, sociale arv", som for altid vil udelukke dem fra, såfremt de har børn eller påtænker at få det, at bosætte sig i tryghed i deres eget land.



Jeg tror ikke på, at Karen Jespersen ikke er bekendt med den ynkelige tilstand, alle de danske klageinstanser befinder sig i, så hendes forslag om at inddrage Den sociale Ankestyrelse i sagsbehandlingen - egentlig på forældrenes og børnenes side - er en ualmindeligt smagløs vittighed, hvor man bare, for "husfredens skyld" vælger at lade de lokale socialforvaltninger trampe videre på de mennesker, der i forvejen ligger ned.



(...)