Selvfølgelig ved jeg godt, at de eneste berigtigelser, der overhovedet bliver anerkendt af Datatilsynet, er de, kommunen selv vil tillade. Uanset hvilken myndighedsdokumentation man måtte fremlægge i sin klage.
Og selvfølgelig ved jeg, at vores ankesystem ikke ligefrem er på borgerens side, når en kommune uden videre i mere end ti år kan ignorere anmodninger om aktindsigt vedrørende centrale dokumenter i en sag.
Alligevel er det ret sært, at Datatilsynet længe efter, kommunen havde foretaget sine få og små berigtigelser, fortsat fremførte de falske påstande over for blandt andet Indenrigsministeriet.
Det er svært at se begrundelsen for, at samfundet skal ofre lønninger og lokaler på en centraliseret sagsbehandling af en slags, hvor afgørelserne lige så godt kunne skrives af en eller anden lokal kommuneassistent og derefter få et meget, meget blåt stempel på den lokale OK-benzintank for til sidst at komme direkte op at hænge på borgerens lokum.
Når al betydningsfuld forvaltning i Danmark alligevel skal placeres på steder, hvor ingen udenforstående kan få øje på den, kunne man lige så godt gøre det 100% lokalt - med alt hvad det, som vi ved fra tyvernes og tredivernes socialpolitiske praksis, indebærer af spild og elendighed for den "lokale" underklasse.
(...)
