...fordi hun, lige som så mange andre, var dybt chokeret over Socialforvaltningens fremfærd. Udtalelsen blev, som det fremgår af dateringen, først bestilt hos hende den 24. august 1998, sent på eftermiddagen.
Men som man kan se af det fortsat eksisterende sagsmateriale, blev den heller ikke forelagt Børn- og ungeudvalget den 27. august, selv om der var rigelig tid til det.
Den var ellers ret vigtig, fordi læreren havde været sammen med Helena i mere end to år, og derfor var den af alle de adspurgte, der kendte hende og os bedst.
Det mest betydningsfulde i udtalelsen er formentlig, at hun aldrig havde haft problemer - og havde heller aldrig hørt, at andre havde haft det - med at samarbejde med os til Helenas bedste. For vi har altid samarbejdet med alle, som vi troede på mente tingene godt.
Men vi havde simpelt hen aldrig før i det offentlige system mødt to så forløjede og arrogante typer som Aase Metzsch og Margit Næsby. De interesserede sig helt sikkert ikke det fjerneste for vores børns velfærd.
Senere, med blandt andet de falske flyttedata i Sags- og advisregisteret, blev det så også tydeligt, at "Aase og Margit" alene havde arbejdet af hensyn til den lokale pengekasse - og i meget høj grad direkte på bekostning af mine døtre.
Vi modtog selv denne udtalelse med aktindsigten i 2003, som i henhold til Karin Roed var blevet så forsinket på grund af "ferie og travlhed i afdelingen". Man må virkeligt sige, at Socialforvaltningen i Årets Børnekommune 2000 lagde sig i selen for at hjælpe, hvor man kunne.
ps. som det fremgår, havde læreren tilbudt sin hjælp til os ved flytningen, men havde aldrig modtaget oplysning om, hvor Helena var flyttet hen. Jeg havde afleveret et brev til hende på skolens kontor, men det var aldrig blevet videregivet - og Høje Tåstrup Kommune havde altså heller aldrig tidligere interesseret sig en brik hverken for at indhente oplysninger om Helenas skolegang, eller overhovedet at oplyse om Helenas videre skæbne til Stenløse Kommune. Sært, ikkesandt?
(...)