Saturday, January 31, 2009

"Five down - two to go!" - Kampusch og gårsdagens brutale massemord i Østrig.

se evt dette link: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1007557.ece

Den store sag i gårsdagens medier var et femdobbelt mord, begået med en økse, der var indkøbt til lejligheden, af en desperat PR-konsulent, som havde sat ialt 300.000 Euro overstyr ved spekulationer - penge, han havde lånt af sine forældre og sin svigerfar. Penge, som skulle sikre hans syvårige datter og hans unge hustru et bekymringsløst liv på en luksusadresse i Hietzing, Wien.

Hans to søstre havde altid været for nærige til at ville satse penge på hans "talent", så de kan i dag fryde sig over, at de, som de eneste familiemedlemmer, fortsat lever i bedste velgående.

Eftersom han ikke ville bringe det over sine kære, at de skulle opleve de talrige ydmygelser, der er forbundet med fattigdom her i landet, slog han dem ihjel på tre forskellige adresser, deraf to i Oberösterreich, hvorefter han meldte sig til politiet i Wien og aflagde en rolig, balanceret og fuldstændig tilståelse.

Vi er næsten tilbage ved Alexander Sinovievs bog "Homo Sovieticus", men alligevel viser omridset sig af en noget mere begavet mediestyring end tidligere.

Natascha Kampusch har nemlig sin TV-debut i aften som Talkshowværtinde hos "Puls 4", og i den anledning kan man godt bruge lidt medierabalder for at skaffe seere, samtidig med at hendes historie ganske godt spærrer for det ovenfor omtalte, femdobbelte mord.

Det er nemlig ikke en nyhed, den om Natascha Kampusch. Hun fik huset i Strasshof overdraget umiddelbart efter, forbrydelsen imod hende blev kendt, og hun har jævnligt været på besøg derude i nabolaget.

Hvis fotografen, der leverede billedet til Ekstra Bladets historie, havde drejet sit kamera en smule, havde han fået et hus med, som tilhører nogle af vores ældste og bedste venner her i Østrig: en schweizisk baptistpræst med familie.

Vi har lige fra begyndelsen fået historien fra nærmeste hold og er derfor tit blevet overrasket over den danske mediedækning af sagen.

Men som sagt har man slået to fluer med et smæk - så man ikke uden videre får det femdobbelte øksemord som tophistorie.

se evt. også: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/04/monsteret-og-eksperterne-det.html
og: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/05/jeg-er-din-abe-du-er-mit-tr-kansleren.html

(...)