Dokumentet kan forstørres ved klik på billedfeltet.
Problemerne med at finde og bruge vores adresse her i Østrig har, af angiveligt ukendte grunde, været vores støtte og konstante ledsagere.
Som det fremgår ovenfor, beklagede Den sociale Sikringsstyrelse allerede i 2003, at man ikke havde fået ajourført min adresse, fremsendt på min "Leveattest" i september 2002, i sit eget system.
Dengang beklagede man dybt og forsikrede, at det ikke ville gentage sig.
Det gjorde det så ved næste adresseskift i maj 2006, således at årsopgørelsen over mine skattepligtige indtægter blev sendt til adressen i Freischling - hvor der for øjeblikket bor en nordmand, som udmærket kan læse Dansk.
Denne oplyste mig om, at han havde tilbageleveret en kuvert fra Den sociale Sikringsstyrelse, der var ankommet til adressen i februar 2007, til postvæsenet med henblik på videreforsendelse til vores nye bopæl i Wien.
Jeg har fået oplyst siden, at postvæsenet returnerede forsendelsen til Sikringsstyrelsen i Danmark, som man jo egentlig skal i den slags situationer, men den er aldrig kommet mig i hænde alligevel.
Som det ses af kopien lige neden under, kan Skattevæsenet heller ikke selv finde ud af at bruge min korrekte adresse (meldt til de danske myndigheder pr. 17.maj 2006), senest dokumenteret i slutningen af oktober 2006 hvor dette brev tilgik den gamle adresse i Freischling - så hvordan fanden man mener, jeg skal kunne udfylde min selvangivelse, der ikke er fortrykt med noget som helst, fordi jeg anses for begrænset skattepligtig, er et mysterium for mig.
Landsskatteretten har valgt at give Skattecenteret Høje Tåstrup (og Peter Brøndum Gade) medhold i, at jeg skal betale tillæg på 2.500,- fordi jeg ikke har indsendt min selvangivelse rettidigt.
(klikkes via dette link: http://orwelldreams.250x.com/skat301006col.jpg
Dommen - undskyld "Afgørelsen" - i sin helhed kommer senere her på loggen.
|