Se evt. dette link: http://jp.dk/indland/article1356056.ece
Der kører for øjeblikket en diskussion, om hvorvidt socialrådgiverne skal forsøge sig med venskab over for deres klienter eller blot skal repræsentere samfundets myndighed over familiernes allermest private forhold.
Jeg kan af egen erfaring sige med sikkerhed, at den med "venskabet" er en forfærdelig dårlig ide, fordi den i vores sag medførte, at Aase Metzsch og Margit Næsby reagerede med en ukontrolleret hadefuldhed over for især min yngste datter, da hun ikke "ville være sød og sige, at det, tante Connie sagde om hendes far, var sandt". Denne hadefuldhed gav sig ligeledes udslag i fysisk mishandling af begge mine børn.
Helena og Christina havde i det hele taget ikke den fjerneste lyst til at være sammen med kommunens sociale repræsentanter, fordi deres hykleriske venlighed skreg til himmelen - og den slags fornemmer børn langt hurtigere end voksne.
Den med venskabet ville jo også virke langt mere overbevisende, hvis Socialrådgiverforeningen skred ind over for i hvert fald de værste krænkelser af forvaltningslovgivningen - men i den henseende er de lige så forvrøvlede og ligeglade som alle andre interesseorganisationer, der ikke smykker sig med forstavelsen "Social" i deres foreningsnavn.
(...)