...er det bedste forsøg på et svar, jeg har fået fra de byrådsmedlemmer, der var ansvarlige for socialsagen mod mine døtre.
Og...
...som du kan læse i de nedenstående udsnit af, dels Margit Næsbys efterlysning pr. 23. december 1998, dels af den seneste "forklaring" fra Socialforvaltningen i Høje Tåstrup Kommune, er der betydelige divergenser mellem det, kommunen hævdede om "sagens dybt alvorlige karakter" før man "desværre bortkom" det samlede sagsmateriale, og det man fremfører nu.
(gammel version):
(ny version):
Da jeg i forlængelse af ovenstående svar fra Lizzie Hansen(S) spurgte, om det betød, at hun aldrig havde læst dokumenterne fra sagen vedrørende mine døtre - fordi det ville være en stor lettelse for mig, hvis hun bare havde sjusket sig igennem hetzen imod os og ikke vidste det mindste om hverken baggrund eller forløb - trak hun sig tilbage i en dybt fornærmet tavshed, som ikke siden er blevet brudt.
Det direkte grundlag for mit spørgsmål til byrådsmedlemmerne dengang var iøvrigt, at jeg var blevet kontaktet af en absolut troværdig medarbejder på Høje Tåstrup Rådhus, som var villig til - om nødvendigt skriftligt - at bekræfte, at det planlagte møde den 19. november 1998 i sagen mod mine børn rent faktisk fandt sted, og at Børn- og ungeudvalgets medlemmer dengang vedtog at følge "Den røde Bues" indstilling om længerevarende anbringelse af begge børn uden for hjemmet (selvfølgelig betalt af Stenløse Kommune).
Vedkommende embedsmand er selvsagt på det rene med, at engagementet på børnenes side i denne sag med sikkerhed ville betyde arbejdsløshed på livstid. Blandt andet derfor har jeg indtil videre valgt ikke at bede vedkommende om at gøre alvor af sit løfte til mig.
Det er meget at bede et enkelt ordentligt menneske om at sige sandheden, når man gang på gang oplever, hvordan den lokale forvaltning ellers anser det for sin fornemste pligt at lyve medarbejdere og politikere ud af alle de problemer, de selv har skabt - lyve dem ud på mine børns bekostning.
Men...
...det lader sig dokumentere, at papirerne vedrørende efterlysningen af os blev gennemgået af såvel Børge Bjerre som Hanne Nygaard Jensen i november 2006.
Førstnævnte bruger endda oplysningerne imod os i et svar fra 2008.
Og politikerne, tjah, de "går ikke ind i enkeltsager", hvorfor embedsmændene kan fortsætte med at lyve efter noder...
ps. tænk engang på, hvor mange "fejl" der ville være blevet hældt ud over børnene, hvis vi ikke have bragt dem i sikkerhed i udlandet.
(...)