Tuesday, January 27, 2009

Det mest bedrøvelige er hykleriet, når man bliver opdaget.

se evt. dette link: http://politiken.dk/indland/article564656.ece

Den beskrevne spareiver over for mennesker, der ikke kan slå igen, har været en benhård realitet på Københavns Vestegn gennem i hvert fald de seneste 25 år.

Og eftersom velfærdsminister Karen Jespersen havde et mindst lige så tæt forhold til blandt andre borgmester Anders Bak fra Høje Tåstrup Kommune som jeg, har hun også kendt til de misforhold, der beskrives i politiken.dk, i mindst lige så lang tid.

Og socialrådgivernes reklameegnede interviewkvababbelse ligner til forveksling "afsnitsleder", nu "konsulent" Karin Roeds ti år gamle, evindelige omkvæd: "Forvaltningen er uden ansvar/uvidende om...

...den ansvarlige er på ferie/gået på pension/læsehæmmet/ikke at træffe/midlertidigt uden sin pegeplade - (de skide unger kan rende mig i røven).

Okay, man nåede aldrig frem til den sidste udtalelse i rækken, men det var ikke af hensyn til andet end "standens omdømme" og dermed dens fremtidige indtjeningsmuligheder.

ps. hvis nogen skulle undre sig over, at jeg, vel vidende at Høje Tåstrup Kommune var mere end almindeligt sparsommelig, alligevel vovede at flytte dertil i 1998, kan jeg kun svare, at for mig er der pokker til forskel på at undlade at give hjælp til trængende for at spare, og så på at bombe en hel familie flad med overflødige foranstaltninger - bare fordi det er en anden kommunes pengekasse, der betaler. Som det var tilfældet for mine døtre. En svinestreg, som den de lavede med os, havde jeg ganske enkelt aldrig nogensinde forstillet mig.

(...)