Saturday, January 31, 2009

Det skrev Vivi Myrung fra "Skat" den 17. august 1999 til vores "ukendte" adresse i Wien:

Kan forstørres ved klik på billedfladen:
Af ovenstående dokument, som ved et tilfælde er dukket ud af dyngerne, fremgår, at der er udstedt tre "skattekort" til Marianne i løbet af 1998.

Det første blev udstedt ved vores tilflytning den 20. februar 1998.

Det andet 5. maj 1998 efter et personligt møde, jeg havde med Inge Rudbæk.

Det tredie blev udstedt den 24. november 1998 med det formål at få det til at tage sig ud, som om vi fortsat befandt os inden for Danmarks grænser.

Som det også fremgår af skrivelsen fra Vivi Myrung (rent bortset fra, at adresseringen beviser, at vi ikke på noget tidspunkt har forsøgt at skjule vores præcise opholdssted for de danske myndigheder), blev der ikke ændret på hverken skatteansættelse eller fradrag i hele perioden, hvilket jo viser, at det sidste heller ikke blev udstedt på grund af vores udrejse af landet den 4. november 1998.

Bemærk iøvrigt, at vi allerede på dette tidspunkt havde klaget over de mange sære ting, der skete omkring vores Folkeregisteradresse, på trods af at Linda Gleerup i Sags- og advisregisteret pr. 22. februar 1999 havde noteret, at Folkeregisteret havde bekræftet vores, angiveligt, af Høje Tåstrup Kommune indberettede adresse i Wien. Vores mistanke om, at kommunen svindlede med adresseoplysningerne for at bringe os i vanskeligheder blev bekræftet af Politimesteren i Glostrup i en skrivelse til os så sent som 20. oktober 2003.

Kan forstørres ved klik på billedfladen: