Wien den 20. september 2008
Høje Tåstrup Kommune
til borgmester Michael Ziegler
Bygaden 2
DK - 2630 Tåstrup
DANMARK
Kære Michael Ziegler,
mange tak for dit brev til mig, hvor du skriver, at sagen om mig og min lillesøster er blevet væk, men at du håber, jeg har kunnet danne mig et indtryk af den ved at læse de 20 sider, I har sendt til mig.
Jeg er ked af, at det hele er blevet væk, for jeg har hele tiden fået det hele at vide af min far, og jeg har læst om mange af de ting, der er sket, sammen med min far og min lillesøster. Og jeg har hele tiden troet, at min far overdrev og måske ikke viste mig det hele. Det var derfor, jeg gerne ville have mine egne kopier, så jeg kunne se, hvad jeg selv ville tro på.
Det var meget svært for min lillesøster og mig at rejse fra Danmark. Vi kunne ikke tage ret meget med, og det var svært med den nye sprog og skolen. Jeg var meget ked af det, dengang min farmor og farfar døde, fordi min far sagde, at vi ikke kunne tage hjem til dem, fordi vi var efterlyst.
Nu må jeg så tro på, at det, min far fortalte mig, var sandheden. Og jeg forstår slet ikke, at I kan finde på at gøre sådan noget, som det I gjorde mod min lillesøster og mig.
Min advokat har rådet mig til at skrive dette brev til jer, fordi I måske, hvis I forstår, hvad I har gjort, kunne finde en løsning på de mange problemer, I dengang skabte for os, Christina og mig. Jeg vil derfor bede jer om at kigge efter papirerne i den juridiske afdeling, som har haft dem sidst.
med venlig hilsen
Zazsa Helena Meinertz (200590-3262)
Rechte Bahngasse 28, 5
A - 1030 Wien
ÖSTERREICH
(...)