(det, der undrer mig mest, er, at på trods af at Hanne Nygaard Jensen citerer oplysninger, hun har fået fra Glostrup Politi vedrørende "indrejseforbud" og altså må have været i kontakt med dem, ikke har oplyst samme politikorps om, at man siden den 23. december 1998 var kommet i besiddelse af oplysninger fra blandt andet Sags- og advisregisteret, Den danske Ambassade i Wien og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, som viste, at Margit Næsby havde baseret sin efterlysning af os på et forfalsket grundlag, og at samme efterlysning derfor burde trækkes tilbage. Sådan som jeg gentagne gange havde bedt kommunen om siden oktober 2001)
Man kunne således godt tro, at Hanne Nygaard Jensens redegørelse til Datatilsynet om min "paranoide" opfattelse af, at det reelt havde været umuligt for os at rejse ind i Danmark i flere år på grund af Margit Næsbys efterlysning af os alle, bærer præg af, at hun ikke har haft adgang til de relevante dokumenter.
På den anden side havde jeg fremsendt kopier af alle de nødvendige oplysninger, så hendes vrøvl, der ender med at stemple mig som vanvittig børnemishandler endnu engang, er givetvis et resultat af den lokale skoling på Høje Tåstrup Rådhus.
Politiet oplyste i sin tid, at efterlysningen ville være gyldig, indtil min yngste, Christina, fyldte 18, og jeg ved ikke, hvor mange forældre ved deres fulde fem, der ville udsætte deres børn for at blive slæbt væk permanent af politiet ved hjemkomsten til deres eget land.
Vi ville i hvert fald ikke.
(dokumenterne kan alle forstørres ved klik på billedfeltet)
ps. som det fremgår af min ældste datters cpr-nummer på efterlysningen, burde denne være tilgået hende i forbindelse med den mere end sparsomme aktindsigt, hun modtog i juli 2008. Men den er jo væk - siger alle de, der har løjet tusind gange før i denne sag...
(...)
