Wednesday, January 28, 2009

Man lærer jo en del af sine kommunalembedsmænd, eller "Gudskelov ringede Connie allerede den 4. maj 1998".

Og når man som borger er så sløset og ligeglad, at man venter til den 21. juli 2008 med at søge aktindsigt vedrørende ting, der fandt sted i maj 1998, så er man selv ude om det, når det tager ti år for kommunen at reagere! Gad vide, hvad det var, afsnitsleder Karin Roed talte om i sit brev af 24. juni 1999, da hun skrev, at jeg havde fået adgang til alle dokumenter, og at "forvaltningen ikke længere ville bruge tid på at besvare mine upræcise og ubegrundede beskyldninger"? Sic transit Gloria Mundi.

Undskyld, kære Børge Bjerre, at jeg i lang tid har benyttet en "forkert" dato for den henvendelse til Den røde Bue, som angiveligt satte hele socialsagen vedrørende mine døtre i gang. Jeg tidligere skrevet, at sagen begyndte den 12. maj 1998, fordi I oprindeligt fastsatte vores "reelle" tilflytning til den 13. maj 1998.

Som jeg hele tiden har forventet, har du i din ledsageskrivelse af 30. juli 2008 ændret tidspunktet for oversendelsen af mine papirer til den 7. maj 1998, så man nu igen kunne tro, at dette spil om "reel" og "ikke-reel" tilflytning var helt uden betydning for socialsagens forløb (begge nedenstående dokumenter forstørres ved klik på billedfladen):


I udklippet fra den redegørelse, Den røde Bue skrev til byrådet, kan du se, at man modtog henvendelsen allerede den 4. maj 1998:

Og under alle omstændigheder registrerer Linda Gleerup først modtagelsen af papirerne fra Stenløse Kommune i Sags- og advisregisteret den 13. maj 1998. Det tidspunkt du og Hanne Nygaard Jensen også, i første omgang, over for Datatilsynet fastsatte som min "reelle" tilflytningsdato til Høje Tåstrup Kommune.

Når du tænker på, hvor uendeligt mange svinestreger I har lavet ved at ændre datoer og hændelser den ene gang efter den anden, kan du uden tvivl trække på smilebåndet af dette beskedne forsøg på at gøre en erfaren og respekteret DJØFer som dig kunsten efter.

Eller også kan du ikke.

(...)