Min ældste datter, Helena, meddelte mig kort i forbifarten, at hun havde anmodet om aktindsigt hos Høje Tåstrup Kommune igen. Selvsagt fordi hun, eftersom hun i forbindelse med den første anmodning om aktindsigt endnu ikke var fyldt 18, gerne ville have adgang til alt relevant materiale, dels fordi hun ønskede at gennemgå det, der skete i Danmark på egen hånd - uden min ledsagende, "pædagogiske" pegepind.
Jeg blev egentlig ret glad for denne besked, dels fordi jeg jo kunne have misforstået noget, dels fordi jeg synes, det er hendes simple ret at komme til klarhed over de oplysninger, som for ti år siden medførte, at hun måtte opgive ethvert håb om nogensinde igen i tryghed at kunne bosætte sig i Danmark - på grund af hendes tilsyneladende veldokumenterede, "negative, sociale arv", der i givet fald ville kunne bruges mod hendes egne børn.
Desværre har jeg en tildels begrundet mistanke om, at en god del af den "negative, sociale arv" man efter skøn tillægger en del voksne danskere, er et udslag af en "negativ, social behandling" fra myndighedernes side. Blandt andet afvisning af at give de rettigheder, der nu engang tilstår en dansk statsborger - derunder indsigt i de dokumenter, der bestemmer myndighedernes dispositioner over for den enkelte.
Kort sagt: den negative, sociale arv fremtvinges i et vist omfang af de byger af myndighedsskrivelser fulde af løgne og udenomssnak, som fremsendes til "den negative", hvis denne formasteligt vover at spørge myndighederne om noget.
Hvis du kigger nedenunder, kan du se, at aktindsigten til Helena i 2007 bestod af to oplysninger - vigtige, skal indrømmes:
1. at Helena forlod Danmark den 4. november 1998
2. samt at hendes sidst kendte udlandsadresse var "Heiligenstädter Strasse 33/1/19, 1190 Wien".
De to oplysninger er så vigtige, fordi de modsiger påstandene i en række andre bestående sagsdokumenter fra Danmark.
Det pas, du ser nedenunder, er udstedt, da vi boede i Freischling - og jeg nægter at tro, at man har udstedt et dansk pas til et barn, hvis forældre havde skrevet under på ansøgningen, uden at ane eller notere, hvor i verden dette pas skulle sendes hen.
Ligeledes findes nedenfor en skrivelse fra Høje Tåstrup Kommunes chefjurist, Børge Bjerre, i hvilken han insisterer på, at al sagsbehandling blev standset ved familiens udrejse af Danmark.
Altså den 4. november 1998.
Hvis du kort kigger på weblogafsnittet lige nedenunder, kan du selv danne dig et overblik over, om for eksempel en efterlysning af familien pr. 23. december 1998 med adskillige "oplysninger" fra perioden, efter vi forlod landet, fra blandt andre en lokal beboerrådgiver, kan kaldes "en standset sagsbehandling"?
(...)