Det tidligere fremsendte svar, der var befriende sandfærdigt, må altså være baseret på indsigt i den alvidende, kommunale krystalkugle. Den som også bruges af det lokale lægehus, og af de psykologiske eksperter Birgit Cederholm og Sille Kragh, og - ja, listen er lige så endeløs som deprimerende. Skrivelse fra Egedals rådgivningscenterchef Conni Olsson af 17. marts 2008:
(Kan forstørres ved klik på billedfladen)
se også: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/03/der-er-intet-i-verden-s-stille-som-en.html
Jeg skal også lige henlede opmærksomheden på, at ovenstående skrivelse mangler såvel sagsbehandlerID som sags- eller journalnummer.
Og hvor i det danske forvaltningssystem har man så set denne fremgangsmåde før? Hos vores kære, ikke-advokatoriske Børge Bjerre i Høje Tåstrup Kommunes Byrådscenter.
Det lader til, som i alle andre lukkede systemer, at den giftige behandling af "de udenforstående" -borgerne- spredes med uhyggelig hastighed.
På den anden side har jeg lige læst, at en bestemt advokat nu vil tage alle relevante domstolsbehandlinger vedrørende de flygtninge, han repræsenterer, direkte til Menneskerettighedsdomstolen, fordi han ikke mener, de danske domstole overhovedet gør andet end at, uden nogen form for juridiske overvejelser, bekræfte de afgørelser, der tidligere er truffet af vores forvaltningssystem, hvilket er en klar krænkelse af Menneskerettighederne.
Efterhånden er det så kun danskerne, der alene er henvist til at benytte den danske justitsfarce - hvilket vel egentlig også er en menneskerettighedskrænkende forskelsbehandling?
Børge Bjerres tidligere meriter kan kaldes via dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/08/forvaltningsjura-efter-kvik-modellen.html