Nedenstående udtog er fra Sags- og advisregisteret den 25. juni 1998, hvor Linda Gleerup hævder, at jeg har krævet at få ændret den afdeling af min bank, kommunen overfører mine penge til, fra "3434"(Stenløse) til "3129"(Tåstrup), og det er selvfølgelig løgn:
For det første var min konto blevet flyttet til "3129" allerede i maj 1993 i forbindelse med oprettelsen af en budgetkonto og optagelsen af et lån (jeg skal i denne forbindelse undskylde, at jeg andetsteds, fejlagtigt, er kommet til at notere, at flytningen af kontoen fandt sted i 1994).
For det andet havde jeg, som ovenfor omtalt, dankort/visadankort til min konto og var derfor fløjtende ligeglad med, til hvilken afdeling kommunen udbetalte mine penge.
Men notatet er et fremragende eksempel på, hvordan den senere "prisbelønnede, helhedsorienterede lokalforfalskning" blev brugt til at give en falsk baggrund for den planlagte socialsag mod vores børn - at vi var flyttet til kommunen meget senere og derfor, i realiteten, var helt ukendte af såvel skole som læge - allerede på et tidspunkt hvor vi endnu aldrig havde hørt, at nogen overhovedet skulle mene, at vores børn på den mindste måde led under forholdene i deres hjem.
Iøvrigt fremgår det også af udsnittet, at jeg havde spurgt om mine muligheder, hvis vi flyttede til Tjekkiet.
Dette, at vi kunne finde på at overveje at forlade Danmark, blev ligeledes brugt belastende i forbindelse med socialsagen mod mine døtre.
Okay, det gik ikke helt som planlagt, for vi kom til at tage det forkerte tog i Venedig på vej tilbage fra Milano og landede derfor på Wiens Südbahnhof, klokken 8.30, søndag morgen, den 8. november 1998 - og først langt senere, med aktindsigten fra august 2003, blev vi helt klar over, hvilken grusom skæbne, baseret på forfalskninger og lokalt besparende løgnehistorier, vi havde frelst vores børn fra.
se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/11/turistinformationen-i-wien-8-november.html
Wien er en smuk by, styret af socialdemokrater af den slags, som så mange af mine danske partifæller tidligere drømte om at få lov til at blive.
(...)
