Indtil videre holder de tæt med deres "fund", men jeg er sikker på, at dette indlæg, der viser Børge Bjerre som en sand troldmand, der gang på gang siden 2001 har forvandlet mine angivelige "uhelbredelige, massive vrangforestilllinger" til mere end berettiget kritik af kommunens sagsbehandling, er mere relevant end ellers længe.
Dette ti år lange forløb viser under alle omstændigheder, hvor katastrofalt tingene kan udvikle sig, når en kommunes jurister bliver så meget "del af et team", at de forvrider den lovbeskyttelse, borgerne (og deres børn) egentlig har, og siden ender med et embedsmisbrug, der kun matches af lande, Danmark normalt ikke konkurrerer med:
"Endegyldigt flex-afslag fra Høje Tåstrup Kommunes juridiske, ikke-advokatoriske chef, Børge Bjerre, af 7. august 2001.
Når man i webloggen nedenunder, i Datatilsynets helt friske afgørelse fra i forgårs, ser efter, i hvor høj grad mine påståede "vrangforestillinger" blev bekræftet i løbet af disse næsten ti års klagesager, sætter dette samtidig Børge Bjerres ensidige stillingtagen i relief. For ham eksisterer der ikke lov og ret, løgn og sandhed, men alene "kommune, kommune og kommune".
I konsekvens af dette burde man fra lokalpolitikernes side understrege, at Børge Bjerres vurderinger altid alene kan betragtes som partsindlæg, til hvilke man som borger ikke kan have den ringeste tillid.
Tænk, hvis jeg dengang havde ladet mig skræmme af hans arrogante vrøvl, der blev tilsendt ganske smagfuldt i en "Årets Børnekommune 2000"- kuvert sammen med endnu et udbetalingsbilag, der var forfalsket af Charlotte Seneca:
http://rumpelkammerphilharmoniker.250x.com/bjerre20011.jpg 
http://rumpelkammerphilharmoniker.250x.com/bjerre20012.jpgFor mit egen skyld ville jeg gerne her indføje en dyb, personlig sorg: Børge Bjerres ovenstående bredside var tildels et svar på en bøn fra min side om at give børnene mulighed for at tage en sidste afsked med deres farfar, som dengang, i juli 2001, næsten 87 år gammel, helt tydeligt lå på sit yderste.
Jeg vidste godt, at Margit Næsby havde udsendt en efterlysning af en eller anden art på os - det havde hun oplyst mig om telefonisk allerede i december 1998 - så jeg turde ikke uden videre rejse ind i landet med pigerne.
Eftersom jeg ikke kunne dokumentere noget som helst - vi fik først endelig aktindsigt i august 2003 - latterliggjorde politiet mig bare, og Børge Bjerre havde tydeligvis travlt med at vise alle, hvor almægtigt han kunne opføre sig.
Hvis Børge Bjerre dengang enten havde bedt sine kolleger om at respektere forvaltningslovgivningen eller blot havde bedt de mest emsige af dem om at tie stille, til vi igen var udrejst af Danmark, ville det have været muligt at opfylde dette, både for min far og børnene, inderligt nærede ønske om en sidste kontakt (børnene havde allerede i december 2000 mistet deres farmor, uden at kunne gøre andet end at bestille en bårebuket og ønske farvel fra Østrig).
Men det var åbenbart for "advokatorisk" for denne Høje Tåstrups svar på "Bruce Almighty", så min far afgik ved døden den 16. december 2001 - uden at have genset sine pårørende.
Det var den hidtil sorteste dag i mit liv."
(...)
