Det er selvfølgelig ret alvorligt, når en sindssyg mener at kunne påberåbe sig krænkede Menneskerettigheder i forbindelse med en social hjælpeaktion til fordel for hans børn.
Det er også ret slemt, når han mener at kende en hel masse af de lokale embedsmænd og politikere personligt, og så begynder at angribe dem.
En ting ad gangen.
For det første mener jeg ikke, at en socialforvaltning på et dansk rådhus, uden at kende den pågældendes arbejder, skal begynde at bruge selve den omstændighed, at et menneske, der har børn, skriver nogle tekster, bøger og avisindlæg, der tilmed bliver trykt fra tid til anden, som noget belastende der hindrer vedkommende i at drage omsorg for sine børn. Som du kan se her, var jeg medlem af Dansk Forfatterforening, og den seneste af mine bøger på dansk, "Den lille Puritaner"(udkommet foråret 1994 på "Attika"), kan forsat købes via saxo.com (link ude i margenen) - lige nedenunder bogens forside er linket til en forklaring af baggrunden for denne, indrømmet, lidt sære bog:
Som det fremgår af nedenstående kolofon var jeg medlem af redaktionsudvalget for det socialdemokratiske medlemsblad HT-Nyt i mere end ti år (jeg er "Jensen nummer to").
Jeg kendte så afgjort de mennesker, jeg angreb - og jeg angreb dem, fordi de allesammen bare havde travlt med at vende ryggen til det grove og helt åbenlyse forvaltningsmord, man lagde tilrette fra Den røde Bues side.
Af weblogafsnittet nedenunder fremgår, at min læge anså mig for helt normal. Det gjorde den gamle, skizofrene socialdemokrat Connie Lindström Nielsson ikke. Og det var hendes beskyldninger, man refererede såvel over for Børn- og ungeudvalget som overfor Københavns Politi:
Set på baggrund af danskernes seneste forsvar for ytringsfriheden i sagen om "Muhammed-karikaturerne" er jeg ret sikker på, at hvis hovedpersonen i bogen havde heddet Mustafa og havde boet i Ishøj, ville der have rejst sig et ramaskrig over, at man ville kvæle mine muligheder for at udfolde min skribentvirksomhed, uden at dette affødte trusler mod mine børn.
Desværre hedder hovedpersonen Brian - og er pæredansk.
(...)
ps. jeg har i to omgange fået en masse af mine "henvendelser" retur, dels fra Folketingets Ombudsmand, dels fra Ekstra Bladet. I disse "returforsendelser" befandt sig "et hav" af breve og faxer, som jeg helt sikkert aldrig har afsendt. Derunder ikke mindst faxhenvendelser, sendt inden for Danmarks grænser længe efter vi havde forladt landet. Jeg kan ikke vide, hvorfra de kommer, men de er helt sikkert ikke afsendt af "mennesker, der ville mine døtre noget som helst godt".
(...)
(...)
