Eftersom sagsbehandlingen angiveligt stadig finder sted, kan man vel gå ud fra, at sagsdokumentationen fortsat har eksisteret. Efter endnu en rykker fra Datatilsynet i oktober foreligger Byrådscenterets svar i november 2006.
I Datatilsynets "afgørelse", som følger pr. 18. juli 2007, medgiver man for første gang, at der faktisk eksisterer et materiale, som kommunen ikke har medtaget i sine tidligere svar. Det omtales i afgørelsen som "Det materiale, du kalder for sag nummer 2" - og den videre diskussion om dette emne, henvises til at skulle ske direkte mellem kommunen og mig.
Jeg forsøger selvsagt nogle gange over for Byrådscenteret at gøre opmærksom på, at jeg gerne vil have sagen afsluttet nu, hvilket for eksempel kunne ske med en indrømmelse af, at Socialforvaltningen havde fortsat sin sagsbehandling så længe, at de sidstkommende sagsakter fra perioden efter 4. november 1998, godt nok eksisterede, men var ulovlige.
Kommunen har aldrig svaret på noget som helst, der kunne indicere, at de havde krænket vores forvaltningslovgivning - og dermed mine døtre - med al deres prisbelønnede "smartness".
Derefter var der tavshed, fordi det hele åbenbart var "desværre bortkommet" i forbindelse med afviklingen af kommunens tidligere forvaltningsstruktur på socialområdet.
Denne afvikling lå godt nok to år tilbage - men hvorfor skulle man dog være så nøjeregnende...
(...)
