De ønskede observationsresultater fra psykologerne foreligger først pr. 27. oktober 1998. Døgninstitutionen Bakkehusets bliver bekendtgjort på et ulovligt møde i forvaltningen den 22. oktober 1998, men alligevel ved Linda Gleerup, at de gamle pensionspapirer fra 1983 og 1986 skal danne baggrund for den kommende tvangsfjernelse af dem begge.
Jeg går ud fra, at kommunens forsøg på, med trusler og grove ydmygelser af børnene, at tvinge os til at opgive klagesagen for Det sociale Nævn, var udtryk for, at man godt vidste, at man ville tabe, når de relevante dokumenter kom på bordet.
Og i hvert fald går kommunen helt over gevind, da man må hjemgive børnene i utide.
I den senere version - over for bl. a. politiet - bliver det til, at Det sociale Nævn fandt sagen "korrekt" - i Nævnets afgørelse står dog, at man fandt den "berettiget" - hvilket er forståeligt, når "forvaltningen" dels holdt fast i, at man troede jeg var alvorligt skizofren, dels citerede "den gamle ven af familien", den socialdemokratiske byrådsgruppes "nære bekendte", Connie Lindström Nielsson, for, at jeg skulle have haft underlige seksuelle fantasier, samt at børnene var bange for mig, fordi jeg tit var truende og voldelig.
Børnene havde været på besøg hos hende et par gange i november 1997, men havde siden afvist at være alene sammen med hende. Jeg havde i begyndelsen ikke opdaget, hvor meget mere syg hun var blevet, siden jeg sidst havde forbindelse med hende, små ti år tidligere.
Nåja, måske var det derfor, man havde bedt Linda Gleerup om at hjælpe på sandsynligheden for, at der var alvorlige problemer i hjemmet med sine talrigt forekommende, forløjede og forvrængede notater i Sags- og advisregisteret.
(...)
