Da Kurt Waldheim fratrådte som generalsekretær for FN, stillede han op som præsidentkandidat i Østrig.
Han blev valgt, og ganske kort tid efter begyndte der at cirkulere rygter om, at han, under kommando af general Löhr - en dømt krigsforbryder - havde deltaget i massehenrettelser af civile i blandt andet Jugoslavien.
Og, det var det væsentlige, havde haft tydelige sympatier for nazismen. Blandt andet havde Kurt Waldheim angiveligt meldt sig ind i nazipartiet kort tid efter Det tredie Riges besættelse af Østrig.
Men det kneb gevaldigt med dokumentationen, sagde juristerne. Kurt Waldheims underskrift befandt sig ikke på noget belastende dokument overhovedet.
Og dog...
Hans hest havde gjort tjeneste hos nazisterne. Men, Gudskelov, havde Kurt Waldheim bare underskrevet SA-dokumenterne på hestens vegne, fordi den ikke selv kunne.
Herefter kunne verden sove roligt igen.
Præcis det samme system er stadigvæk i brug rundt omkring i verden. For eksempel er det således, at i hele dette lange forløb på mere end ti år finder man kun to-tre underskrifter fra dem, der reelt var ansvarlige for den ualmindeligt forløjede socialsag i 1998, som betød, at vi måtte bringe vores børn i sikkerhed i udlandet.
Ellers har Høje Tåstrup Kommunes jurister været de eneste, der har varetaget forbindelsen til de eksterne instanser, vi gang på gang har appelleret til.
Det er således sandt, når juristerne skriver, at de er "uvidende om", "ikke kan finde noget, som antyder, at de brugte persondata skulle være i strid med sandheden" o.s.v.
Helt i kurtwaldheim-juraens ånd. Når jeg derfor her nedenunder bringer en kort oversigt over de vigtigste oplysninger i socialsagen, kan jeg således kun bevise, at forklaringerne fra kommunens "heste", dens jurister, er uden forbindelse til den iøvrigt foreliggende sagsdokumentation.
Socialforvaltningens medarbejdere har ikke løjet, for de har tiet helt stille.
Via nedenstående link kan du læse en skrivelse pr. 10. november 1998 fra socialrådgiver Aase Metzsch, hvor hun oplyser os om det forestående møde i kommunens Børn- og ungeudvalg pr. 19. november 1998. Det vigtige er, at Aase Metszsch først afgiver sagen til Margit Næsby efter dette møde.
http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/10/jeg-tror-juristerne-tager-gris-p-deres.html
Altså: Margit Næsby overtager først sagen, da den er blevet ulovlig, fordi vi har forladt landet.
Når man derfor i Sags- og advisregisteret kan læse, at "Margit Næsby har/havde børnesagen", er det i sig selv dokumentation nok, for at sagsbehandlingen vedrørende børnene fortsatte længe efter den 4. november 1998, som ellers nu angives at være dens slutpunkt.
se evt. dette link (sidste dokument af de tre): http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/10/ingen-kommentarer.html
Hvis du klikker ind på følgende link, kan du endvidere se, at Margit Næsby i hvert fald havde haft adgang til de nyere lægeoplysninger vedrørende mig. Hun kvitterede for modtagelsen den 26. august 1998:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/08/mdet-den-26-august-1998-p-hje-tstrup.html
Det betyder, at Margit Næsby godt vidste, at jeg var i behandling med propranolol hydrochlorid - en betablokker, som, hvis man pludseligt holder op med at tage den, kan medføre dødbringende blodtryksstigninger.
Hun vidste, at efterlysningen af os, som betød, at vi ikke kunne tage tilbage til Danmark, ville kunne blive dødbringende for mig. Men det påvirkede hende tydeligvis ikke - lige så lidt som den omstændighed, at jeg ikke havde lidt under behandlingskrævende tilstande siden min ældste blev født, var helt uden betydning hendes vurdering af socialsagen mod mine døtre.
se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/03/et-dansk-pas-fra-14-juni-1999.html
Slutteligt har jeg valgt at bringe kopier af den komplette efterlysning af os alle pr. 23. december 1998, som embedsmændene tydeligvis har glemt at fortælle deres nye borgmester om:
se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/10/venligt-brev-fra-borgmesteren-af-10.html
For god ordens skyld:
(...)
