Monday, January 26, 2009

Borgerne kan sgu' da også bare huske at skrive afsender på deres breve...

(...)

I 2001 kom "forvaltningen" (d.v.s. Juridisk Afd.) igennem en klagesag ved at hævde, at vi selv havde bedt om at få børnefamilieydelse m.m. udbetalt via en bestemt konto hos Høje Tåstrup Kommunes bankforbindelse.

Senere, på et tidspunkt hvor ankemyndighederne forlængst var holdt op med at læse mine henvendelser, vedgik samme bank dog, at underskriften var givet i maj 1993 og derfor ikke længere havde gyldighed, fordi vi havde skiftet adresse nogle gange i mellemtiden. Men hvad pokker. I Den skandinaviske Velfærdsmodel er der ingen smalle steder.

Høje Tåstrup Kommune har, via borgmesteren, orienteret mig om, at vi selv må rette henvendelse til banken, såfremt dennes skrivelser er forsynet med en forkert eller forældet adresse.

Nu er det sådan, at bankerne i sin tid, da de blev forpligtet til elektronisk at indberette kontohavernes renteindtægter/-udgifter med mere til skattevæsenet, til gengæld fik adgang til en adresseopdatering, ved direkte udskrift fra det danske folkeregister.




Som jeg flere gange har anført, når Høje Tåstrup Kommune hævder, at vores adresseoplysninger i Folkeregisteret er på nyeste stand, så kan det ganske enkelt ikke være sandt, for så ville hverken banken, Fogedretten eller Den sociale Sikringsstyrelse få adresseret deres henvendelser til os med gamle eller ubrugelige adresseoplysninger.

Men så længe ingen tilsynsmyndighed er så uforskammet at bede kommunen om at lade være med at lyve os yderligere problemer på, er der åbenbart ikke noget at gøre.

Hvordan kan Dansk Jurist- og Økonomforbund mene, at den flok platugler, de organiserer, tilmed, efter at de allerede har bevist, hvordan de kan administrere de bestående love i smadder, skal have ansvaret for at udforme de nye love også?

Det er vist en eklatant selvovervurdering, der er helt igennem uværdig for et fagområde, hvis medlemmer må formodes at have en videregående udannelse.

Ovenstående udklip er iøvrigt adressefeltet på bankens årsopgørelse pr. 31.12.08, som den blandt andet tilgår skattevæsenet.

(...)