Monday, January 26, 2009

Bemærket i randen:

(...)

Det fremgår af denne artikel i Jyllandsposten, at Høje Tåstrup Kommune er blandt de ti i Danmark, som har flest hjemløse:

http://jp.dk/indland/article1558212.ece

Det er da sikkert rigtigt nok, men lige præcis i denne alvorlige sammenhæng, bliver det også klart, hvorfor det er katastrofalt, når en kommune, uden at sige det højt, bruger forskellige adresseoplysninger om borgerne i forskellige registre.

Vi blev, på trods af at vi boede på den adresse i Høje Tåstrup Kommune, jeg havde oplyst til Folkeregisteret, i hele perioden fra februar til november 1998, noteret som "uden fast adresse" frem til maj 1998.

se evt. dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

Det skete, fordi Høje Tåstrup Kommune ville være sikker på, at vores børn ikke blev til udgift for dem - at man ville kunne sende regningen til vores tidligere bopælskommune, Stenløse.

Om de mennesker, man nu fra Velfærdsministeriet får penge til at hjælpe, også vitterligt er hjemløse, eller bare "ikke reelt bosiddende i kommunen" og derfor uden fast adresse af hensyn til kommunekassens interesser, henstår i det uvisse.

Det burde være overflødigt at påpege, at en kommune skal lade være med at svindle med borgernes adresseoplysninger - men den lektion er, målt på forvaltningens vrøvl og udenomssnak i vores tilfælde - sikkert ikke trængt ind i det lokale rådhus' hellige haller endnu...

(...)