Wednesday, February 4, 2009

At finde en adresse, som både er i Folkeregister og Leveattest (DaVinciCode for danske embedsmænd)

Jeg har netop igen underrettet Den sociale Sikringsstyrelse om nedennævnte, vedvarende problemer, der kommer til at koste mig runde summer i "skattetilllæg". Dengang i foråret 2003 afbrød man udbetalingerne til mig, fordi man ikke længere kunne kontakte mig hverken på min forlængst afmeldte adresse i Heiligenstadt eller på min forlængst nedlagte e-mail adresse hos magasinet "News". Det kostede dyrt, men erstatninger for den slags problemer findes ikke for velfærdsflygtninge som os.



Dokumentet kan forstørres ved klik på billedfeltet.

Problemerne med at finde og bruge vores adresse her i Østrig har, af angiveligt ukendte grunde, været vores støtte og konstante ledsagere.

Som det fremgår ovenfor, beklagede Den sociale Sikringsstyrelse allerede i 2003, at man ikke havde fået ajourført min adresse, fremsendt på min "Leveattest" i september 2002, i sit eget system.

Dengang beklagede man dybt og forsikrede, at det ikke ville gentage sig.

Det gjorde det så ved næste adresseskift i maj 2006, således at årsopgørelsen over mine skattepligtige indtægter blev sendt til adressen i Freischling - hvor der for øjeblikket bor en nordmand, som udmærket kan læse Dansk.

Denne oplyste mig om, at han havde tilbageleveret en kuvert fra Den sociale Sikringsstyrelse, der var ankommet til adressen i februar 2007, til postvæsenet med henblik på videreforsendelse til vores nye bopæl i Wien.

Jeg har fået oplyst siden, at postvæsenet returnerede forsendelsen til Sikringsstyrelsen i Danmark, som man jo egentlig skal i den slags situationer, men den er aldrig kommet mig i hænde alligevel.

Som det ses af kopien lige neden under, kan Skattevæsenet heller ikke selv finde ud af at bruge min korrekte adresse (meldt til de danske myndigheder pr. 17.maj 2006), senest dokumenteret i slutningen af oktober 2006 hvor dette brev tilgik den gamle adresse i Freischling - så hvordan fanden man mener, jeg skal kunne udfylde min selvangivelse, der ikke er fortrykt med noget som helst, fordi jeg anses for begrænset skattepligtig, er et mysterium for mig.

Landsskatteretten har valgt at give Skattecenteret Høje Tåstrup (og Peter Brøndum Gade) medhold i, at jeg skal betale tillæg på 2.500,- fordi jeg ikke har indsendt min selvangivelse rettidigt.

(klikkes via dette link: http://orwelldreams.250x.com/skat301006col.jpg

Dommen - undskyld "Afgørelsen" - i sin helhed kommer senere her på loggen.



























BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources

Bløderskandale, Hofteskandale - Allgemeine, Dänische KrankenVerunsicherung.

Dokumentet kan forstørres ved klik på billedfladen:

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er den instans, der skal sikre almindelige, ikke-lægekyndige mennesker mod fejl og mangler i sundhedssektoren.
Selvsagt kan der ikke rejses nogen form for berettiget kritik mod den her indklagede læge, fordi samtlige dokumenter til sagen fra Karen Langsteds side blev fordret indsendt under et andet journalnummer.
Der er således ikke "fligen af et bevis" i ovenstående, ikke-eksisterende sagsmateriale, hvorfor det forekommer rimeligt, at klagen kan afvises af Nævnets næstformand på egen hånd.
I den sag, til hvilken dokumentationen i sin tid blev indsendt, 08 04 54 - 0571/3, bemærkede den ansvarlige Embedslæge, at han mente, der kunne rejses kritik af den indklagede læges mangel på journaldisciplin. Dette afvistes dog af Nævnets konsulent, I. Østergaard, med den begrundelse, at lægen havde skrevet og sagt undskyld til mig, fordi han havde "forlagt" det samlede journalmateriale for hele familien fra praktiserende læge og desværre ikke havde kunnet finde det igen.
I ovenstående sag ..../1 er Embedslægens vurdering selvsagt irrelevant, fordi der ikke findes dokumentation for nogen fejl overhovedet.
Det er ikke så underligt, at det danske sundhedsvæsen har det skidt, når man fra den øverste, specialiserede klageinstans, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, kan bruge så mange prokuratorfif, som fuldmægtig Karen Langsted tydeligvis er i besiddelse af.
Hvor mange skyldige, der er gået fri på grund af Nævnets dækmanøvrer, kan ingen sige, men det viser klart, hvorfor de større klagesager mod sundhedssektoren, "Bløderskandalen", "Hofteskandalen" m.fl., kunne blive i den grad forkludret, at ingen til sidst kunne holdes ansvarlig for de katastrofer, man med åbne øjne fra sundhedssektorens side havde påført en ret stor gruppe mennesker i Danmark.











BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources

Generelle Kommentarer: Landsskatteretten - en afgørelse med Goddaw

Hele dette nu næsten 12 år lange forløb, vi som familie har været igennem, afspejler den "dobbelthed", som bredte sig i vores forvaltningssystem op igennem firserne, fordi man havde erkendt, at man ikke ville kunne indfri alle de "retskrav" almindelige mennesker var blevet udstyret med via vores centrale lovgivning. Fra gammel tid har man i første omgang skullet henvende sig til den embedsmand, som havde begået en eventuel "fejl". Denne kunne så berigtige fejlen, såfremt han erkendte den som sådan. Ellers måtte man gå videre til forvaltningens ledelse, måske endda til den politiske ledelse. Hele tiden indkaldte myndighederne så udtalelser fra de embedsmænd, der direkte havde haft ansvaret for den indklagede sagsbehandling. Embedsmændene blev tillagt en absolut troværdighed, som, i min erindring, var på sin plads. Så kom tiden med "skuffecirkulærer", sparekrav og andet. Herefter vænnede man sig i stigende omfang til slet og ret at godtage den ansvarlige forvaltnings forklaring, uanset hvor groft den måtte være i modstrid med foreliggende dokumentation. Fordi det var for dyrt at gøre andet.
Nu har vi så et forvaltningssystem, der, som i vores tilfælde, ikke viger tilbage for hverken løgne, dokumentforfalskninger eller fortielser - blot borgeren ikke får medhold, fordi det er, under de herskende, politiske vinde, for dyrt, hvis borgerne mister tilliden til den offentlige forvaltning.

Det bliver forbandet meget dyrere, når konsekvenserne af den rodede, forfalskede registrering af Gud og Hvermand i Danmark til sin tid skal berigtiges, men indtil da har vi fået et, overfladisk betragtet, velfungerende embedsmandsoligarki, som realiserer vores lovgivning helt efter deres eget hoved - og kan gøre dette, fordi det er for dyrt og for farligt for de politiske ledere at drage dem til ansvar.

Indtil videre kan man på baggrund af foreliggende dokumentation konkludere, at de danske forvaltningsmyndigheder har tre våben, der kan tilintetgøre enhver klager:

1. opsplitning
af klager vedrørende ulovligt koordineret forvaltning på vidt forskellige ankeinstanser. For eksempel skal den forvirring, Høje Tåstrup Kommune nu har skabt om vores udlandsadresse i mere end ni år, undersøges af Datatilsynet og Indenrigsministeriet, hvorimod de fra kommunens side tilsigtede omkostninger og ønskede besvær skal forelægges dels Skattevæsenet, dels Politiet.

2. opsplitning af en sammenhængende sag i en række delsager med forskellige numre og dokumentation. Den omstændighed, at en læge med fuldt overlæg fjerner det samlede journalmateriale vedrørende familien, skal vurderes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, selv om de falske oplysninger, Høje Tåstrup Kommune satte i omløb på baggrund af dette "desværre bortkomne materiale", blev afgivet til Det sociale Nævn og Valby Politi.

3. kalkuleret uvished hos klageren, om hvilke bilag der egentlig har fundet anvendelse i den konkrete klagesag. Således hævder man i materialet til socialsagen mod mine døtre, at man "ikke havde startet sagen på baggrund af en henvendelse om, at børnene vantrivedes, men alene havde reageret på de foreliggende dokumenter vedrørende min skizofreni".
Eftersom man helt fra starten indrømmede, at der ikke forelå det mindste dokumenteret om, at jeg skulle være alvorligt sindslidende, har det hele vejen igennem været umuligt at få berigtiget disse påstande - fordi de i henhold til såvel Politi som Den sociale Ankestyrelse aldrig har eksisteret - og man kan ikke berigtige ikke-eksisterende dokumenter, som angiveligt aldrig har fundet anvendelse i hetzen mod vores børn.
Omvendt har Landsskatteretten helt tydeligt ignoreret den fremlagte dokumentation, som viser, at Høje Tåstrup Kommunes Skattevæsen ikke har afkrævet mig en selvangivelse, siden Lis Larsen afviste, at der havde været tale om udstedelse af blandt andet et falsk hovedkort i min kones navn og fik medhold i dette, under stort rabalder, af Jochim Behrend i Skatteministeriet. Senere hoppede Peter Brøndum Gade og det lokale Skatteankenævn med på vognen og bekræftede min indledende påstand om den gennemførte råddenskab i hele den lokale skatteforvaltning.
http://orwelldreams.250x.com/lsrint2.jpg











BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources

"De folkelige magthavere" eller "Da Poul Hjelt, Henning Dyremose og Hans Jensen lagde grunden under en historisk succes"

For efterhånden mange år siden sikrede den daværende generaldirektør for DSB sig udødelighed inden for området "statslig management": han undfangede den fantastiske ide, at man kunne male vores ældgamle lyntog sølvfarvede og give medarbejderne et nyt, tjekket uniformsdesign.

Det lykkedes fuldstændigt, og Poul Hjelt blev fremhævet i selv de mest stokkonservative forretningsmagasiner som prototypen på den fremsynede og moderne leder.

DSB's kunder kunne derimod hurtigt konstatere, at lyntogene inde under malingen var præcis de samme gamle, upålidelige skrotdynger som før - og at en bedre kundeservice ikke var blevet leveret som tilbehør til de tjekkede uniformer.
På den anden side forstummede en god del af kritikken, fordi generaldirektøren havde sikret sig i hvert fald medarbejdernes loyalitet.

Det samme kunststykke er nu lykkedes i samarbejdet mellem LO og regeringen om denne "kvalitetsreform", hvis indhold egentlig er, at borgerne skal have den service, de hele tiden har haft krav på.

Nu skal de altså vitterligt bare have den - dennegang.

Fordi de mennesker, der betjener borgerne, er blevet gjort bedre og lykkeligere af de forbedrede arbejdsforhold inden for de offentlige arbejdsområder.

Og i hvert fald kan vi forvente, at kritikken fra såvel ansatte som brugere af det offentlige vil forstumme, fordi man har betalt sig til en stab af loyale ansatte, der i stort omfang, som tak for gaverne, vil medvirke til at kvæle også berettiget kritik.

Habsburgerne holdt sig med et lignende system ved magten i 700 år, så skidtet virker, selv om man helt sikkert vil kunne se revnerne og løgnene blive støt større.

Det er måske lidt ufint, som eksempel på det "umulige" i habsburgermodellen, at erindre om daværende finansminister Henning Dyremoses generøse gavegiveri til lægerne, der med sine lønforhøjelser og arbejdstidsomlægninger for altid aflivede danskernes drøm om en sundhedssektor over shamanniveau.

Jeg glæder mig selvsagt for de mennesker, som har fået forbedrede forhold - og håber, at de på lidt længere sigt vil holde op med at opfatte danskerne som deres naturlige, farlige fjender og i stedet vil acceptere et vist lag af demokratisk fernis i deres dagligdag.

Dette er fortid: Skol!













BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources

Sikringsstyrelsen (fortsat) / Fuldmægtigens Løsning Nummer 2 - Langsted/Barber


http://orwelldreams.250x.com/adresse281206.jpg

(ovenfor er en kopi af adressefeltet fra den seneste skrivelse, jeg har fået i hænde fra Den sociale Sikringsstyrelse, dateret 28. december 2006 til min gamle bopæl i Freischling. Altså 3 måneder efter man havde modtaget min "Leveattest" med adressen i Wien, og 8 måneder efter jeg havde meldt flytningen til den registeransvarlige på Høje Tåstrup Rådhus, Hanne Nygaard Jensen)

Allerførst vil jeg lige bruge et par linier på at udtrykke min forbavselse over, at Den sociale Sikringsstyrelse, som nu et par gange har kostet mig betydelige summer, fordi de angiveligt ikke kunne finde min postadresse, i går ringede til mig for at fylde mig med løgn og billige bortforklaringer.
Mit anvendelige fastnetnummer, der står opført hos en privat provider, er ret svært at komme til, fordi der er kun Gud ved hvor mange sløjfede numre under mit navn - vores gode venner i Wien har endnu ikke præsteret at finde det uden vores hjælp - men Den sociale Sikringsstyrelse i Danmark havde altså fundet det uden problemer, selv om de angiveligt er ude af stand til at læse og forstå oplysninger fra såvel "Leveattest" som det danske Folkeregister.

Se også: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/06/at-finde-en-adresse-som-bde-er-i.html

Og så til noget helt andet:

Nedenstående, "verserende" sag for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, nummer 08 04 54 - 0571/2, drejer sig om den såkaldte "specialisterklæring fra Montebello", som dannede baggrund for tilkendelsen af pension til mig.

Ved nærmere eftersyn viste det sig dog, at "specialisten" var en meget grøn "reservelæge", der havde arbejdet med psykiatri i mindre end et år, og "Montebello" som udstedelsessted viste sig at være "FAC Hillerød", hvor jeg aldrig har været patient. Og i modsætning til normal praksis havde jeg aldrig haft adgang til at læse den. Jeg så den første gang, da konsulent/fhv. afsnitsleder Karin Roed, med små fem års forsinkelse, i august 2003 fremsendte den samlede aktindsigt i hele socialsagen mod mine døtre til mig. Jeg er aldrig blevet så chokeret, som da jeg så den gang ubeskrivelige vrøvl, omhyggeligt fordelt over fire sider, hvoraf en enkelt, med særligt voldsomt indhold, var pillet fra og først senere tilgik mig. "Reservelægeerklæringen" kommer senere her på webloggen i sin helhed.

Selve erklæringen er en ren fiktion, der giver et helt forvrænget billede af det, der var galt dengang. Således er hele min forhistorie, med flere indlæggelser på grund af mistanke om psykotiske tilstande, ren digteri.

Det kunne selvsagt have været noget, jeg havde bundet den ansvarlige reservelæge på ærmet, men hun var en nær bekendt af min nu afdøde storebror, der spiller en helt central og afgørende rolle i det sygdomsbillede hun forsøger at skildre - så hvis hun havde ønsket at skrive sandheden, kunne hun bare have spurgt ham. Blandt andet fremhæves det, med stor alvor, at mine forældre ejede en cementfabrik, som min bror var arving til og at det havde medvirket til at ødelægge mig...(For god ordens skyld skal jeg understrege, at jeg aldrig har hævdet det vrøvl, jeg citeres for.)

Allerede dengang, i 1983, var Høje Tåstrup Kommune en sparsommelig forvaltning, så selv om min sygdom blev udløst af et overfald på mig, på mit arbejde i ungdomsklubben "Spiren", blev jeg skubbet på førtidspension, fordi det dengang blev betalt af staten.

Senere brugte man samme, falske "reservelægeerklæring" til at spare penge på mine døtre ved lynhurtigt at opdigte en graverende socialsag, så både Høje Tåstrup Kommune og Københavns Amt kunne sende samtlige regninger til vores tidligere hjemkommune/amt, hh. Stenløse og Frederiksborg.

Det er overflødigt at sige, men jeg gør det alligevel, at det svar, der stilles i udsigt i brevet nedenfor, aldrig er kommet. John Barber fra Socialministeriets Psykolognævn fremsendte en lignende skrivelse næsten samtidigt - og har heller ikke ladet høre fra sig siden.

Den normale teknik for såvel Karen Langsted som John Barber er så, at jeg meget senere får et forarget brev om, at "den sag er slut for længe siden", og at "yderligere henvendelser vil blive læst, men ikke besvaret" - også når jeg gør opmærksom på, at de selv havde lovet at vende tilbage til problemerne.

Jeg går ud fra at den slags tomme løfter, som nedenfor, er et udslag af, at de forskellige fuldmægtige ikke altid på en studs kan skaffe tilslutning til deres sjove løgnehistorier opefter i systemet og derfor holder klagerne hen, indtil alle deres overordnede er blevet overbevist om, at det er klogest at lyve videre, fordi en udtværet børnefamilie mere eller mindre ikke er nær så betydningsfuld, som den stab af pålidelige "specialistfalsknere", spredt overalt i forvaltningsapparatet, der kan sikre, at vores "velfærdsstat" tilsyneladende fungerer.




http://orwelldreams.250x.com/pkn260706.jpg





























BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources