Monday, February 2, 2009

Det svage punkt i retssikkerheden.

Frit slag for socialt bedrageri
Hver gang, de leder, finder de noget. Det er erfaringen hos de kontrolmedarbejdere, som nogle af landets kommuner har sat til at afsløre socialt bedrageri.

Det skriver Berlingske Tidende.
Og de finder tilmed så meget, at de tjener mere end deres egen løn ind, og hver gang de ansætter en ekstra mand, gør han lynhurtigt det samme.

»Selv vi får kun toppen af isbjerget,« siger Ole Seidling, chef for kontrolgruppen i en af de kommuner, der kom først i gang med at afsløre socialbedragerne, nemlig Høje-Taastrup.


(Et af de centrale problemer i sammenhæng med kommunernes påstand om udstrakt svindel er, at man ikke kan være sikker på, at den lokale registrering af borgerne er korrekt.)
Læs iøvrigt her om, hvordan netop Høje Tåstrup Kommune selv gør, når chancen byder sig
: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/07/en-kommunal-kvikie.html
http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/02/de-gode-grd-og-de-onde-lnge-leve-hans.html

Andre ihærdige kommuner er København, Århus, Odense og Aalborg. Eksempelvis modtager 1.100-1.200 borgere i Høje-Taastrup Kommune ydelser, som forudsætter, at man er enlig forsørger. Ifølge Ole Seidling lyder et forsigtigt skøn, at hver fjerde ikke er berettiget til tilskud.

Næsten enlig mor
Sidste år hentede de fire mand i Høje Taastrups kontrolgruppe seks mio. kr. hjem til de offentlige kasser. Hver femte sag var såkaldte enlige-sager, hvor typisk en mor tapper kommune og stat for friplads til børnene i daginstitutionen, særlige børnetilskud og måske også boligsikring ved at foregive, at hun er enlig. I virkeligheden bor manden sammen med hende, men har folkeregisteradresse et andet sted.

Og voila - når året er omme, har familien typisk fået 80-90.000 kr. ekstra ned i lommerne.

Hvis det er korrekt, at hver fjerde af de familier, som modtager børnetilskud til enlige forsørgere, snyder for 85.000 kr. hver, tørres det offentlige for 2,6 mia. kr. - om året.

»Jeg fatter ikke, at der ikke gøres mere for at afsløre det. Risikoen for at blive opdaget er mikroskopisk,« siger Ole Seidling.

Mangel på kontrol
Hos KL bekræfter konsulent Lene Hansen, at kontrollen i mange kommuner ligger brak og har gjort det i flere år.

»Nu er vi ved at udarbejde en kontrolvejledning til kommunerne, og så håber vi at få noget i gang igen. Vi ved, at der snydes, så både af økonomiske, præventive og retssikkerhedsmæssige grunde er det vigtigt at få gjort noget,« siger Lene Hansen.

Ritzau



Jorn%20Meinertz