Den 16. december 2002, afgør politimesteren i Glostrup, at "registreringen i folkeregistret er i overensstemmelse med de faktiske forhold".
Disse "faktiske forhold" er, som det fremgår af samme politimesters skrivelse pr. 20. oktober 2003 vedrørende destruktionen af alle vores ejendele, at vi skjuler os for de danske myndigheder og derfor har en "ukendt udlandsadresse" (de to øverste bilag kan forstørres ved klik på billedfladen, det nederste kan kaldes via angivne link):
Den sociale Sikringsstyrelse skriver den 23. april 2003, nogle måneder senere, at man ikke havde ajourført min adresse i det system, der udskriver Styrelsens breve. Vores adresse fandtes altså fortsat ikke i Folkeregistret som andet end en "ukendt udlandsadresse".
Styrelsen vedgår dog, at man havde modtaget min aktuelle adresse i min "Leveattest" i september 2002.
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig, at Høje Tåstrup Kommune, der allerede den 22. februar 1999 angiver at have videregivet min adresse i Wien til Folkeregistret, fra hvem man afventer bekræftelsen af den ændrede adresseregistrering for at kunne overflytte min sag til Den sociale Sikringsstyrelse, fortsat ønskede at give indtryk af, at vi forsøgte at skjule os for de danske myndigheder.
Det fremgår dog meget tydeligt i den vurdering, der fremsendes fra kriminalpolitiet i Glostrup pr. 9. august 2002, at man tror, det er relevant at videregive min adresse til Folkeregistret, som man explicit angiver i skrivelsen, at man vil gøre:
http://rumpelkammerphilharmoniker.250x.com/glopocol090802.jpg
Men ikke engang videregivelsen til både Folkeregistret og Høje Tåstrup Kommune af min aktuelle adresse fra Kriminalpolitiet i Glostrup betyder, at adressen rent faktisk bliver anvendt. Det fremgår af skrivelse fra politimesteren i Glostrup pr. 20. oktober 2003, som kan findes i webloggen via linket nederst.
Adressen findes fortsat ikke officielt, og jeg må derfor revidere min opfattelse af den "prisbelønnede, koordinerede lokalforfalskning (Årets Børnekommune 2000)" i kommunen og udstrække den til at være en "koordineret centralforfalskning", der når helt op på landsniveau - formentligt aftalt med Indenrigsministeriet, hvis leder, da adresseforfalskningerne for alvor tager fart, Karen Jespersen, er en god ven af Høje Tåstrup Kommunes daværende borgmester, Anders Bak.
Denne nære personforbindelse kan også forklare, hvorfor Indenrigsministeriets specialkonsulent, Hanne Willumsen, lyver tykt i sin redegørelse fra 2001 om problemerne med registreringen af vores første adresse i Wien.
Jeg kan godt forstå, at Margit Næsby gjorde så meget for at sikre, at vi ikke havde mulighed for at etablere et korrekt forhold til de danske myndigheder, for det var helt tydeligt hendes mål, at vi skulle forblive i udlandet, så hun ikke risikerede at sandheden om hendes "sagsbehandling" blev kendt.
Jeg forstår således også hendes store bekymring for mine døtres velfærd - Margit Næsby vidste om nogen, hvor store problemer, der var lagt til rette for dem i resten af deres liv. Så hun og hendes korrupte kolleger kunne pleje deres egen karriere i sikkerhed for sandheden.
Se ligeledes: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/07/mysterium-uden-forklaring.html
| ||
