Så kom den aktindsigt, min ældste datter anmodede om den 2. juli 2007. Hun udrejste af Danmark den 4. november 1998, og hendes sidst kendte adresse i Østrig er på Heiligenstädterstrasse i Wien.
Man kan selvsagt kun glæde sig over den fåmælte redelighed, der lyser ud af skrivelsen, men den rejser tre spørgsmål, som tyder på, at aktindsigtens indhold hverken er retvisende eller komplet i forhold til de registreringer (eller manglende ditto), de danske myndigheder foretog.
For det første var det ikke muligt for os at få Helena indskrevet i folkeskolen her i Wien før efter sommerferien 1999. Skolemyndighederne afviste at optage hende, fordi hun fortsat frem til maj 1999 angiveligt havde fast adresse i Danmark. I Østrig siger lovgivningen, at alle børn i den skolepligtige alder, som opholder sig på egen bopæl mere end tre døgn inden for landets grænser, skal tilmeldes skoleforvaltningen. I Østrig er der nemlig "skolepligt" og ikke bare "undervisningspligt" som i Danmark. Børnene kan så, efter samtale med den ansvarlige skoledirektør, fritages for denne pligt til at komme i skole, hvis det er åbenlyst urimeligt at antage, at de skal forblive i Østrig. Men Helena kunne altså, på trods af de åbenbart korrekte oplysninger i Folkeregisteret, ikke indskrives her, fordi en anden dansk myndighed løj.
For det andet bliver Margit Næsbys efterlysning af hele familien pr. 23. december 1998 helt anderledes forståelig, når denne samvitighedsfulde socialrådgiver - nuværende leder af Familieafdelingen i Roskilde Ny Kommune - kunne læse i Folkeregisteret, at Marianne og jeg allerede pr. 4. november 1998 havde sendt vores to døtre til et fremmed land helt uden voksenledsagelse, mens vi selv, som det fremgår af såvel hendes "oplysninger" til Kai Hermann hos Glostrup Politi som af Linda Gleerups notater i Sags- og advisregisteret under mit personnummer, skjulte os i Danmark - hvis jeg da ikke ligefrem, som Margit Næsby mere end antyder over for politiet, havde slået min kone ihjel og derfor gemte mig på egen hånd.
For det tredie undrer det mig, at man ikke har en adresse vedrørende min datter, der er nyere end den i Heiligenstadt, som vi fraflyttede allerede i juli 2002. Man har fra kommunens side gentagne gange foretaget udbetalinger til såvel Helena som hendes lillesøster under forudsætning af, at de havde bopæl hjemme hos os. Men på den anden side stemmer de manglende, eller måske bare utilgængelige, bopælsoplysninger i Folkeregistret ganske godt overens med de rodede adresseringer, man fra såvel de danske myndigheders som fra de privatpersoners side, der har forsøgt at finde vores adresse (herunder Fogedretten i Gladsaxe), fortsat anvender.
Men måske hænger dette sammen med den omstændighed, at man ikke længere benytter Helenas cpr-nummer som reference for de oplysninger, der fremgår af aktindsigten. I hele den officielle del af korrespondancen fremgår denne centrale oplysning intetsteds, selv om Helena selvsagt har oplyst det i alle sine henvendelser til Høje Tåstrup Kommunes Byrådscenter.
http://orwelldreams.250x.com/margitefts1.jpg
http://orwelldreams.250x.com/hnj13.gif
http://orwelldreams.250x.com/margitefts2.jpg
Iøvrigt ville jeg gerne, her i randen, bemærke, at jeg har læst, at familier med adoptivbørn fremover vil kunne få gratis psykologbistand.
Det er jo ganske godt, hvis ikke lige det også fremgik, at autoriseret psykolog Birgit Cederholm (hende der lavede et komplet forfalsket undersøgelsesmateriale vedrørende min yngste datter, alene for at sikre at Københavns Amt og Høje Tåstrup Kommune ikke kom til at hænge på eventuelle regninger), også er blandt de "fagfolk", som yder bistand i denne sammenhæng.
Jeg synes, det er særdeles ubehagligt at vide, at denne ministerielt blåstemplede "ekspert", som i andre sammenhæng har dokumenteret en komplet mangel på faglig etik, fortsat skal kunne beskæftige sig med børn og forældre, der har problemer og derfor står i en meget svag position over for hendes eventuelle "vrøvl på bestilling". Nu mangler man så blot at ansætte Sille Kragh for at gøre katastrofen komplet.
