Det sjove ved "øv-ord" er, at de altid skifter indhold, afhængigt af hvem der bruger dem.
Da de borgerlige i sin tid skældte ud over, at der blev ført alt for meget tilsyn med danskerne, var det den svære situation for dem, der havde valgt at drive en egen lille virksomhed.
"Øv-kontrollen" nu drejer sig om tilsynet med de lokale forvaltninger og embedsmænd, der skal kunne aflevere en omfattende dokumentation for det arbejde, de laver.
Det første "øv" er typisk borgerligt, fordi man her mener at kunne basere samfundets velfærd på den private foretagsomhed.
"Øv" nummer to er et typisk "socialist-øv", fordi partierne til venstre for midten i Folketinget mener, at den positive fremtid for danskerne skal skabes af de offentligt ansatte.
Sandheden ligger sikkert et sted midt imellem, men striden om kontrol har efterhånden bredt sig opefter i det politiske system, således at venstrefløjen synes, at Ombudsmanden endog skal føre tilsyn med landets Statsminister - åbenbart fordi man mener, at man ellers ikke kan stole på ham.
(Og eftersom Ombudsmanden ved, at hans eneste (godt nok modvillige) venner i Folketinget sidder til venstre, handler han prompte og roder sig dermed ind i et slagsmål, der sandsynligvis vil koste institutionen både anseelse og autoritet)
Og slutteligt skal man, på grund af den "demokratiske kortslutning", skride ind over for Højesteret, fordi man her ikke vil slæbe samme Statsminister i retten for at krænke Grundloven.
Han er selvfølgelig heller ikke embedsmand, ham den der politiske leder for Danmark.
Det er svært at se, hvor visdommen hos vores førende teoretikere - de såkaldte realpolitikere i Folketinget - befinder sig, men det er helt sikkert, at hvis man også under Nyrup Rasmussens regeringer havde stillet krav om omfattende, sandfærdig og komplet dokumentation fra de lokale forvaltninger, ville et sagsforløb, som det der ødelagde mine døtres fremtidsmuligheder i Danmark i 1998, ikke have fundet sted.
Måske er der en vigtig sandhed i følgende anekdote fra Thailand:
En kvinde gik hver dag på torvet for at købe ind til sin husholdning. Hver dag blev hun forulempet med sjofle tilråb fra en bestemt handlende. En dag blev det kvinden for meget, og hun langede manden nogle over nakken med sin paraply.
Da vreden havde lagt sig, gik hun hen til sin "rådgiver", en buddhistisk munk, som hun fortalte om sin voldsomme reaktion.
Til sidst spurgte hun, hvad hun nu burde gøre?
Munken svarede: "Du skal fylde dit hjerte med kærlighed og velvilje, næste gang han forulemper dig. Dernæst skal du tæve ham med din paraply, for den slags mennesker forstår ikke andet."
Sådan lige som vores politikere, der gang på gang rider deres politiske kæpheste og hver eneste gang ender med at påføre en masse almindelig mennesker i Danmark alle Helvedes (og ikke spor ideologiske) problemer og lidelser.
| ||
