Tuesday, February 3, 2009

Der var en - der var to - der tre...

Det er for mig en stor glæde at se, i hvor høj grad Internettet er blevet "stuerent", når det drejer sig om at standse mennesker fra erhvervsgrupper, der i princippet er urørlige. Senest har Advokatforbundet benyttet sin hjemmeside til at advare mod et par uhæderlige jurister. Tidligere har Christine Antorini og Jacob Lange gjort sig til talsmænd for at hænge uduelige kosmetologer ud.

Se for eksempel under dette link: http://politiken.dk/indland/article378310.ece

Og når man så sammenligner de småting, Advokatforbundets gabestok udstiller, med de altødelæggende brud på såvel lovgivning som forvaltningsskik, der beskrives her nedenunder, forstår man måske, hvorfor jeg i sin tid ikke så anden udvej end at bruge netop metoden med at gøre de kommunale forbrydere kendt, i håbet om at de så, i hvert fald på længere sigt, ad denne vej også ville kunne gøres uskadelige for de mere naivt anlagte danskere, der måtte søge deres hjælp og vejledning.

Og så til sagen:

Chefen for Den sociale Ankestyrelse, Merete Pantmann, skriver den 29. juli 2006, på baggrund af en telefonisk orientering fra Høje Tåstrup Kommunes Byrådscenter, følgende (dokumenterne kan forstørres ved klik på billedfladen):


Efter nærmere undersøgelse skriver Datatilsynet i sin afgørelse pr. 18. juli 2007, at:


Høje Tåstrup Kommune har dog endnu ikke reageret på Datatilsynets skrivelse.

Jeg synes faktisk, det er sært, at en kommunal forvaltning må lyve så groft den har lyst til, på borgernes (børnenes) bekostning, bare for at sikre, at ingen finder på at kræve sandheden fra dem en anden gang.


Der er to socialsager, som Datatilsynet medgiver, men problemet for Høje Tåstrup Kommunes ikke-advokatoriske embedsmænd er, at sag nummer to - som jeg har modtaget i kopi i forbindelse med den af Karin Roed fremsendte aktindsigt pr. 7. august 2003 - først blev startet af chefsocialrådgiver Margit Næsby personligt, efter vi havde forladt landet - samt at den blev vedtaget på en ulovligt afholdt møde i kommunens Børn- og ungeudvalg den 24. november 1998.


Rent bortset fra at jeg er sikker på, at hetzen imod vores børn ikke ville have været tilnærmelsesvis så brutal, hvis ikke lige alle i kommunens Byråd og socialforvaltning havde vidst, at det samlede materiale var svindel, baseret på forvrængede gengivelser af ældgammel dokumentation, tilsat vrøvl fra en anmelder, hvis alvorlige skizofreni var selv den daværende borgmester bekendt.


Hvordan kan man forestille sig, at et effektivt og godt forvaltningssystem samtidigt skal kunne bære massive arkiv- og registerforfalskninger, tilsat udeomssnak og bevidst langsommelighed fra, i dette tilfælde, endda Høje Tåstrup Kommunes Byråds "personlige" serviceafdeling med jurister, propagandafolk og edbpersonale inkluderende hele den tyrkiske musik af sekretærer, kuvertslikkere med videre?









BusinessAffiliate ProgramsSEOPersonalsAdvertisingResources