I går var det 80 år, siden Frelsens Hær etablerede sig i Østrig

Dengang, i 1927, rasede den sociale uro i landet med massedemonstrationer imod de konstante prisstigninger på fødevarer - kulminerende med et attentat mod forbundskansleren, Ignaz Seipel, som godt nok mislykkedes, men dog havde til følge, at landets politiske leder var fuldstændig ude af stand til at arbejde.
Dengang gjorde man meget ud af at fortælle folk, at de selv var skyld i deres ulykker.
I 1934 kom Austrofascisterne under Engelbert Dolfuss til magten, og først efter 2. Verdenskrig fik man igen politiske ledere, som var parat til at vedgå, at samfundet var medvirkende til almindelige menneskers ulykke, når man ikke var i stand til at skaffe ordentligt betalt arbejde til alle.
Den svenske ide om "Fædrelandet som Folkehjem" slog igennem med stor styrke. Som så meget andet, der er kommet fra Skandinavien.
I Danmark har man jo så, på meget smart vis, fundet ud af igen at skyde skylden for alle ulykker på de almindelige mennesker ved at konstruere begreber som "negativ social arv", "bogligt svage familier" samt diverse udgaver af privat, angivelig fanatisk, religionsudøvelse.
Jeg går egentlig nu og venter på, at denne gang vrøvl også skal ødelægge alt her i landet.