http://politiken.dk/indland/article390753.ece
Jeg har lige læst en artikel i politiken.dk vedrørende det danske samfunds behandling af handicappede. Undersøgelsen konkluderer, at man har skabt et parallelsamfund til de handicappede, og at man som følge deraf er ret dårlig til at integrere dem i det normale liv.
Grunden er egentlig meget enkel, men løsningen på problemet næsten umulig:
handicappede koster penge - mange penge - og derfor har man i mange år lavet alle mulige krumspring i kommunerne for at spare lidt på tingene.
Jeg lider angiveligt af et svært, mentalt handicap. Det har medført udelukkelse fra arbejdsmarkedet, retsløshed i forbindelse med en ualmindeligt nederdrægtig skilsmisse, boligløshed o.s.v.
Problemerne har især været belastende for mig, efter at en speciallæge i 1989 skønnede, at jeg aldrig havde haft et psykisk handicap af nogen som helst art, men blot havde været præget af eftervirkningerne af en voldsomt overfald i 1981.
Af socialsagen mod mine døtre fremgår eksplicit, at man startede det hele, fordi man frygtede for, at mine døtre kunne fejludvikles på grund af mit handicap. Sådan bare for en sikkerheds skyld.
Ligeledes for en sikkerheds skyld frasorterede man, efter aftale med de ansvarlige lokalpolitikere, al dokumentation vedrørende familien og mig, som var nyere end 1986, og baserede sig udelukkende på forskelligt materiale, der for mit vedkommende rakte tilbage til 1974; henholdsvis vedrørte min hustrus grankusine (jo, du læste rigtigt).
Derfor kunne kommunen uden videre, med kontrolmyndighedernes stiltiende accept, foretage de forfalskninger af for eksempel Folkeregisteroplysninger, der var nødvendige for at sikre, at vores tidligere hjemkommune kom til at hænge på eventuelle behandlingsomkostninger vedrørende børnene, som kunne påløbe, fordi man måske ville blive nødt til at kompensere mit angivelige handicap.
Og det er sådan set godt nok.
De store problemer opstod, fordi man fra vores tidligere hjemkommune ville sikre sig, at vi ikke var i stand til at videreføre en række klager over det lokale skattevæsens regnskabssvindel, som sikrede den lokale forvaltning en ret stor ekstraindtægt fra kunstigt oppustede restancegebyrer m.v. fra kommunens økonomisk dårligst stillede borgere.
Derfor kunne socialforvaltningen, uden videre og for nabokommunens penge, voldsomt overdrive indholdet af den kommunale dokumentation og således lave en fuldstændigt ødelæggende sag, der alene baserede sig på forfalskede og forældede dokumenter, samt beskyldninger fra en ældre, skizofren dame af den lokale, socialdemokratiske byrådsgruppes nærmere bekendtskab.
Og alt dette har kunnet fortsætte i nu snart ti år, fordi man også fra kontrolmyndighedernes side mener, at kommunerne først og fremmest skal løse de handicappedes problemer så billigt og så hurtigt som muligt.
Også selv om dette betyder, at man sætter et vældigt apparat i gang for at løse problemer, som aldrig har eksisteret andre steder end i den lokale socialforvaltnings forfalskede bilag.
Når man i nogle år som handicappet har oplevet den behandling fra myndighedernes side, får man svært ved nogensinde igen at kunne føle sig som et blot "gyldigt" medlem af det danske samfund.
