I forbindelse med pressens behandling af nogle anklager mod en døgninstitution i Sønderjylland anførte den ansvarlige socialchef, at han frygtede, at en sag som denne ville kunne medføre et angreb på det samlede "system" for anbringelse af børn.Problemet, som så mange har oplevet det, er netop, at der ikke eksisterer et "system", hvilket betyder, at såvel børnene som deres forældre bliver præsenteret for sager og løsningsforslag, der er lavet ud fra en afvejning af komunale sparekrav, personlige ambitioner hos de deltagende embedsmænd og specialister, samt en ønsket "generalpræventiv" effekt, som skal vise, at ingen slipper fri, når først Socialforvaltningen er gået ind i en sag - eller rettere: i en familie.
Jeg vil foreslå, at man nu via dette link klikker ind på Jyllandspostens interview med den pædagogisk ansvarlige for den angiveligt "skandaleramte" døgninstitution:
http://jp.dk/indland/article1211441.ece
Til højre for teksten henvises med link til to andre artikler, af hvilke det skulle fremgå, at "Ankestyrelsen frikender Tønder kommune", samt at "Tønder kommune frikender opholdssted", og hvis man ikke læser videre de to steder, tager man begge usandheder til efterretning.
Ankestyrelsen har konstateret, at der det forventede antal gange har været tale om en fysisk, kommunal tilstedeværelse på institutionen.
Tønder Kommune har alene anført, at institutionen har "pædagogisk vægt", og det er jo altså ikke det samme som at afvise, at der på institutionen kunne være tale om vanskeligheder med at holde den nødvendige, pædagogiske standard for disse i forvejen hårdt plagede børn:
http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/12/det-var-de-voksnes-psykiske-arbejdsmilj.html
Og det er netop i denne gang "smart udenomssnak" fra kommune og Ankestyrelse, man kan erkende, at man intetsteds ønsker at tage klager over personer eller institutioner i denne sektor alvorligt.
På denne måde har man så, med stor møje og mange penge, fået skabt et lovløst, forløjet, vilkårligt og meget lidt gavnligt misk-mask til at hælpe børn og familier med problemer.
Et ukristeligt roderi, der på ingen måde evner at forsvare børnene mod myndighedsovergreb, og som ikke evner at skabe gode liv, for de børn det tager sig af. Vi ved jo allesammen godt, at langt de fleste voksne, der som børn er blevet "reddet" af samfundet, har det elendigt resten af deres dage.
Og så er jeg da enig i, at man lige så godt kan stoppe snakken om denne konkrete sag, for den har endnu engang bevist, at man ikke for alvor ønsker at sikre børnene til alle sider - mod uduelige og ukærlige forældre, såvel som mod overambitiøse, oversparsommelige eller overkorrupte myndighedsrepræsentanter.
| ||
