Her til morgen er det blevet bekendtgjort, at hovedvidnet i den tidligere politigenerals, den konservative Roland Horngachers, opdigtede sag mod den tidligere chef for KD1, socialdemokraten Ernst Geiger, er afgået ved døden på grund af et "pludseligt, helt uventet hjertestop".
Sagen skulle genbehandles i Wiener Landesgericht - netop i dag.
Dødsfaldet betyder, at hele anklagen endegyldigt bortfalder.
Nej - jeg tror ikke, at den pågældende bordelejer er blevet "likvideret", men på den anden side er det tydeligt, at man netop i Østrig har en århundredegammel evne til og tradition for at kvæle eventuelle skandaler meget hurtigt og "endegyldigt".
Man sidder altid med en næsten katolsk følelse af, at "intet er sket tilfældigt" - tilsat en "centraleuropæisk habsburgerfornemmelse" af, at det hele vil se meget anderledes ud, når en historiker, måske om hundrede år, gennemgraver materialet.
en kort gennemgang af baggrunden for ovenstående sag findes under dette link: http://quousque-tandem.blogspot.com/2008/02/nr-man-slber-republikken-strig-for-en.html