Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er den instans, der skal sikre almindelige, ikke-lægekyndige mennesker mod fejl og mangler i sundhedssektoren.
Selvsagt kan der ikke rejses nogen form for berettiget kritik mod den her indklagede læge, fordi samtlige dokumenter til sagen fra Karen Langsteds side blev fordret indsendt under et andet journalnummer.
Der er således ikke "fligen af et bevis" i ovenstående, ikke-eksisterende sagsmateriale, hvorfor det forekommer rimeligt, at klagen kan afvises af Nævnets næstformand på egen hånd.
I den sag, til hvilken dokumentationen i sin tid blev indsendt, 08 04 54 - 0571/3, bemærkede den ansvarlige Embedslæge, at han mente, der kunne rejses kritik af den indklagede læges mangel på journaldisciplin. Dette afvistes dog af Nævnets konsulent, I. Østergaard, med den begrundelse, at lægen havde skrevet og sagt undskyld til mig, fordi han havde "forlagt" det samlede journalmateriale for hele familien fra praktiserende læge og desværre ikke havde kunnet finde det igen.
I ovenstående sag ..../1 er Embedslægens vurdering selvsagt irrelevant, fordi der ikke findes dokumentation for nogen fejl overhovedet.
Det er ikke så underligt, at det danske sundhedsvæsen har det skidt, når man fra den øverste, specialiserede klageinstans, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, kan bruge så mange prokuratorfif, som fuldmægtig Karen Langsted tydeligvis er i besiddelse af.
Hvor mange skyldige, der er gået fri på grund af Nævnets dækmanøvrer, kan ingen sige, men det viser klart, hvorfor de større klagesager mod sundhedssektoren, "Bløderskandalen", "Hofteskandalen" m.fl., kunne blive i den grad forkludret, at ingen til sidst kunne holdes ansvarlig for de katastrofer, man med åbne øjne fra sundhedssektorens side havde påført en ret stor gruppe mennesker i Danmark.
| ||
