For efterhånden mange år siden sikrede den daværende generaldirektør for DSB sig udødelighed inden for området "statslig management": han undfangede den fantastiske ide, at man kunne male vores ældgamle lyntog sølvfarvede og give medarbejderne et nyt, tjekket uniformsdesign.
Det lykkedes fuldstændigt, og Poul Hjelt blev fremhævet i selv de mest stokkonservative forretningsmagasiner som prototypen på den fremsynede og moderne leder.
DSB's kunder kunne derimod hurtigt konstatere, at lyntogene inde under malingen var præcis de samme gamle, upålidelige skrotdynger som før - og at en bedre kundeservice ikke var blevet leveret som tilbehør til de tjekkede uniformer.
På den anden side forstummede en god del af kritikken, fordi generaldirektøren havde sikret sig i hvert fald medarbejdernes loyalitet.
Det samme kunststykke er nu lykkedes i samarbejdet mellem LO og regeringen om denne "kvalitetsreform", hvis indhold egentlig er, at borgerne skal have den service, de hele tiden har haft krav på.
Nu skal de altså vitterligt bare have den - dennegang.
Fordi de mennesker, der betjener borgerne, er blevet gjort bedre og lykkeligere af de forbedrede arbejdsforhold inden for de offentlige arbejdsområder.
Og i hvert fald kan vi forvente, at kritikken fra såvel ansatte som brugere af det offentlige vil forstumme, fordi man har betalt sig til en stab af loyale ansatte, der i stort omfang, som tak for gaverne, vil medvirke til at kvæle også berettiget kritik.
Habsburgerne holdt sig med et lignende system ved magten i 700 år, så skidtet virker, selv om man helt sikkert vil kunne se revnerne og løgnene blive støt større.
Det er måske lidt ufint, som eksempel på det "umulige" i habsburgermodellen, at erindre om daværende finansminister Henning Dyremoses generøse gavegiveri til lægerne, der med sine lønforhøjelser og arbejdstidsomlægninger for altid aflivede danskernes drøm om en sundhedssektor over shamanniveau.
Jeg glæder mig selvsagt for de mennesker, som har fået forbedrede forhold - og håber, at de på lidt længere sigt vil holde op med at opfatte danskerne som deres naturlige, farlige fjender og i stedet vil acceptere et vist lag af demokratisk fernis i deres dagligdag.
Dette er fortid: Skol!
| ||
