"Jeg skal hermed anmode om, at man tilsender mig kopier af samtlige de dokumenter og registeroplysninger, der for mit vedkommende er omfattet af Lov om offentlighed i forvaltningen."(min tydeliggørelse)
(Se ligeledes: http://quousque-tandem.blogspot.com/2007/07/en-ny-statsborger.html )
Susanne Smith svarede i bedste Hanne Nygaard Jensen/Børge Bjerre-stil følgende (dokumentet kan forstørres ved klik på billedfladen):
Som om min datter fra begyndelsen havde stillet et urimeligt krav om en hel masse dokumenter, hun ikke har adgang til - underforstået at hun sikkert handlede på mine vegne for at genere de gode embedsmænd på dette gode rådhus med alle disse "bekymrede politikere".
For at sætte prikken over i'et spørger Susanne Smith derefter, om Helena vil have aktindsigt i de oplysninger, Offentlighedsloven giver adgang til - eller om hun eventuelt også ønsker indsigt i oplysninger, som hun ikke har adgang til? For det kan hun ikke uden videre få!Til alt held havde min datter været så forudseende at sende en kopi af sit brev til Folketingets Ombudsmand, hvor det er arkiveret under journalnummer 2007 - 2373 -001, hvis nogen skulle være i tvivl om dets præcise ordlyd.
Næste generation i familien står åbenbart nu for tur til en livslang hetz fra de danske myndigheders side, fordi deres far, ved at satse på sandheden som afgørende faktor, kom for skade at fornærme et par overgennemsnitligt korrupte lokalembedsmænd.
Iøvrigt er denne "metode" med at citere borgerne for opfattelser og krav, som de aldrig har fremsat, blevet en ny "modetrend" i det danske forvaltningssystem.
Jeg stødte selv senest på det hos Skattevæsenet, der afslog en anmodning fra min side med følgende: "De mener formodentlig, at De ikke skal indsende selvangivelse, fordi De bor i Østrig..."
Denne "formodning" blev siden gentaget i Landsskatterettens afgørelse i sagen, for det er jo givetvis sådan, at når en god og pålidelig embedsmand citerer på den måde, finder ingen på at undersøge, hvad der oprindeligt stod i borgerens henvendelse, hvorefter det hele kan afvises som urimelighed, barnlighed og dumhed fra borgerens side.
I mit tilfælde var det grundliggende problem en årelang svindel fra Indenrigsministeriets/Byrådscenterets side med vores Folkeregisteradresser, som efterhånden har kostet os anseelige summer.
Ovenstående skrivelse fra Høje Tåstrup Kommunes Byrådscenter giver også et ondt indblik i, hvordan de danske kommuner har til hensigt at forvalte de mange yderligere fuktioner, de har i overtaget i forbindelse med de seneste kommunesammenlægninger. Det har i årtier været praksis i blandt andet Høje Tåstrup Kommune, at embedsmændene, uden modstand fra de ansvarlige administrative og politiske lokalledere, kunne lyve sig selv og deres kolleger ud af problematiske situationer. Denne ikke-udtalte tilladelse til svindel af enhver art omtales normalt som "vi går ikke ind i enkeltsager". Heller ikke, tydeligvis, når man som Børn- og ungeudvalgets medlemmer har været med til at afgøre en "enkeltsag" mod mine døtre med særdeles voldsomme konsekvenser, der blev draget på baggrund af et gennemforfalsket materiale.
Og i samme øjeblik en embedsmand lyver, sætter han borgerens lovbeskyttelse og rettigheder ud af kraft, fordi ingen jo kan se andet, i henhold til de arkiverede løgnehistorier, end at borgeren har fået en udmærket og helt igennem forsvarlig behandling.
De kommende år vil komme til at indeholde den komplette vilkårlighed og svindel i forholdet mellem myndigheder og borgere.
Og som det allerede nu i Susanne Smiths svar, på Høje Tåstrup Kommunes vegne, er tydeligt, er min datters ønske om at blive dækket af et upartisk justitsvæsen ved at skifte statsborgerskab, hverken ubegrundet eller overilet.
...sig så lige en gang til, at man fortsætter hetzen fra Høje Tåstrup Kommunes side for at "beskytte disse samfundets de allersvageste, nemlig børnene"!
Åh, disse minder.
| ||
